Annonce
Sport

AGFs unikke rekord

AGFs danske mestre og pokalvindere anno 1960. Stående fra venstre: Formand Søren Nielsen, Finn Overby, John Amdisen, John Jensen, Aage Rou Jensen, Peter Kjær Andersen, træner Geza Toldi. Siddende fra venstre: Erik Jensen, Erik Christensen, Henry From, Bjarke Gundlev, Jørgen Olesen og Hans Christian Nielsen. Arkivfoto: Børge Venge.

Med pokalsejren i 1960 satte AGF en ganske særlig rekord, som klubben forsvarer i årets finale i Parken mod FC København.

Som den eneste klub i Danmark har AGF vundet mesterskabet og pokalturneringen samme år tre gange.

Annonce

Den tredje 'The Double'-triumf kom i hus i 1960 via finalesejren over Frem Sakskøbing på 2-0. Det var i øvrigt første gang, at et hold fra den næstbedste række spillede sig frem til finalen i landspokalturneringen, mens det er sket 13. gange siden og senest i 2006 med Randers FC, der også vandt finalen. Som 2. divisionshold vandt moderklubben Randers Freja i øvrigt også pokalturneringen i både 1967 og 1968, mens Vanløse vandt den rene '2. divisions-finale' i 1974 mod OB.

AGFs mål i 1960-finalen blev scoret af Leif Nielsen og John Amdisen - begge i 2. halvleg - og ude på sidelinjen var manden bag den første århusianske 'The Double', ungareren Geza Toldi, tilbage efter sine trænermæssige intermezzoer i Egypten og Belgien.

Vejen til finalen var imidlertid lang og hård. Allerede i første kamp - pokalturneringens tredje spillerunde - måtte AGF'erne ud i forlænget spilletid for at slå datidens store lokalrivaler fra AIA ud.

Herefter blev fynske Dalum slået, mens AGF blev banemænd for de seneste to års pokalvindere fra Vejle i kvartfinalen, og endelig måtte AGF og B1909 ud i hele tre semifinaler, da de to første møder endte henholdsvis 2-2 i Aarhus og 1-1 i Odense. Hjemme for enden af Stadion Allé vandt AGF det afgørende møde med 2-0, og finalebilletten var i hus.

Når nutidens AGF-udgave møder FC København i Parken i årets finale, så gælder det ikke alene om at hente den 10. historiske pokaltitel hjem til Aarhus. Det handler også om at forsvare en 56 år gammel rekord.

For hvis det ikke går, som præsten i Aarhus prædiker Kristi himmelfartsdag, kan FC København tangerer bedriften med tre 'The Double'-triumfer, såfremt hovedstadsklubben også senere på sæsonen vinder mesterskabet, som sandsynligheden taler for lige nu. Godt nok har FCK så skulle bruge 12 sæsoner til sit tredobbelte triumftog, da københavnerne for første gang vandt mesterskab og pokal samme år i 2004 og igen i 2009, mens AGF kun skulle bruge den halve tid til sine tre gange dobbelt op på de største danske fodboldpokaler fra 1955 til 1960.

DEL 1: Pokalen i 1955 - »Pokalen, der hører hjemme i Aarhus«
DEL 2: Pokalen i 1957 - »som brødre de delte«

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce