Annonce
Sport

Alaphilippe: Vi har ikke holdet til at vinde Touren

Jean-Paul Pelissier/Reuters
Julian Alaphilippe vil gøre alt for at forsvare den gule trøje, men ved, at han ikke får meget hjælp.

Det, som for få dage siden virkede som en umulig drøm, fremstår mere og mere som en realistisk mulighed for Julian Alaphilippe.

Den franske klassikerrytter går ind i Tour de Frances tredje uge med den gule trøje og et forspring på halvandet minut, og rivalerne får stadig færre etaper til at vinde den tabte tid tilbage.

Men Alaphilippe har et alvorligt handicap i forhold til folk som Geraint Thomas og Steven Kruijswijk: Hans Quick-Step-kolleger er ikke i stand til at yde meget hjælp i bjergene, og det har en naturlig forklaring.

Det var nemlig slet ikke meningen, at han skulle have den gule trøje så langt inde i løbet.

- Vi har ikke holdet til at vinde Touren, og det vidste vi, før vi startede, siger Julian Alaphilippe på hviledagen i Nimes.

- Vores ledere var Elia Viviani, der er sprinter, og Enric Mas, som skulle køre for klassementet. Men det er hans første Tour, og det er ikke let.

- Min egen opgave var at lave noget i begyndelsen af Touren. Man kan ikke have fem hjælpere til hver leder. Det er også dette holds særkende. Vi har ikke kun en leder, vi har flere.

- Vi har vundet tre etaper, og jeg har kørt i gult i ti etaper. Vi nyder virkelig det hele, siger Julian Alaphilippe.

Efter hviledagen venter først en flad etape og derefter en kuperet, der ser ud til at være skræddersyet til udbrydere uden chance i klassementet.

Torsdag, fredag og lørdag bliver det alvor med tre barske alpeetaper, der vil afgøre løbet.

Spørgsmålet er, om den 27-årige franskmand kan overgå sig selv igen og holde snor i sine konkurrenter i bjergene.

- Jeg ved ikke, om det er realistisk, for det spørger jeg ikke mig selv om. Jeg skal bare gøre, hvad jeg har gjort i de sidste to uger. Tage det dag for dag.

- Det er en stor ære at køre i gult, så vi har ændret vores plan, og vi forsvarer trøjen. Jeg går ikke længere i udbrud. Jeg kører, som én, der fører Tour de France, siger Julian Alaphilippe.

I den samlede stilling er Geraint Thomas nærmeste konkurrent. Waliseren er 1 minut og 35 sekunder efter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce