Annonce
Indland

Algoritme skal hjælpe læger med at redde intensivpatienter

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
En ny algoritme er udviklet på baggrund af data fra 230.000 patienter på intensivafdelinger.

Hvert år bliver der indlagt patienter i titusindvis på landets intensivafdelinger. Og det er en stor udfordring at afgøre, hvilken behandling der gavner patienten bedst.

Det skal en ny algoritme hjælpe med at afgøre. Det fortæller Søren Brunak, professor i bioinformatik ved Københavns Universitet.

- Hospitalsvæsenet er ikke særligt godt til at huske patienters fortid. Vi har masser af data i danske sundhedsregistre, men de bliver ikke brugt så meget i behandlingssituationen.

- Den her algoritme kombinerer patientens sygdomshistorik over 10-20 år med de data, man på en intensivafdeling samler op de første 24 timer af indlæggelsen, forklarer Søren Brunak.

Det er forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der i samarbejde med Rigshospitalet har lavet algoritmen, som har taget cirka tre år at udvikle.

Algoritmen er baseret på data fra mere end 230.000 patienter, der har været indlagt på intensivafdelinger i Danmark i perioden fra 2004 til 2016.

I studiet analyserede algoritmen på den enkelte patients sygdomshistorik, der gik op til 23 år tilbage.

Ifølge Søren Brunak har sygdomshistorikken en rigtig stor værdi i forhold til at forudsige, hvem der dør på afdelingen, og hvem der ikke gør.

Det betyder, at lægerne kan vurdere patientens chancer på en mere præcis måde ved hjælp af algoritmen.

- Lægerne kan skyde sig mere præcist ind på, hvem der er i højrisiko, og hvem der har en lavere risiko. På den måde kan man håbe på, at algoritmen kan give bedre overlevelsesmuligheder, hvis dens resultater bliver taget i betragtning.

Algoritmen, som forskerne håber på at kunne begynde kliniske forsøg med inden for et par år, fjerner imidlertid ikke ansvaret fra lægerne.

- Algoritmen er langtfra 100 procent præcis. Den er bare meget bedre, end nogen af de metoder man har i forvejen. Det er beslutningsstøtte.

- Det er ikke noget med, at man overlader ansvaret eller beslutningerne til computeren. Det er noget, lægerne kan tage med ind i deres vurdering, siger Søren Brunak.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce