Annonce
Erhverv

Alka-opkøb betaler sig for Tryg: Øger milliardoverskud

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forsikringsselskabet Tryg har løftet sit overskud efter i 2019 at have integreret Alka med succes.

Efter et opkøb af Alka i slutningen 2018 har forsikringsselskabet Tryg i 2019 høstet frugterne af sammenlægningen af de to forretninger.

Og det kan læses på bundlinjen. Trygs overskud er vokset fra omkring 1,7 milliarder kroner efter skat i 2018 til 2,8 milliarder kroner i 2019.

- Integrationen af Tryg og Alka forløber fortsat meget tilfredsstillende, og vi fortsætter med at lære meget af hinanden inden for områder såsom onlinesalg, skadesindkøb og anvendelsen af data, siger direktør Morten Hübbe i forbindelse med regnskabet.

Dykker man ned i tallene i Tryg-regnskabet, ser man et lille fald i udbetalinger til større skader, mens antallet af vejrrelaterede skader er vokset marginalt.

Begge dele lå dog under Trygs budget for et normalt år.

Samtidig peger Morten Hübbe på forholdet til de kunder, som Tryg allerede har. Her er salget af produkter per kunde øget med ti procent. Altså køber de samme kunder flere produkter hos Tryg.

- Kundetilfredsheden er på sit højeste niveau nogensinde, og vi ser en fortsat positiv udvikling i fornyelsen af forsikringer, som understreger den øgede kundeloyalitet i Tryg, siger Morten Hübbe.

- I 2019 fik 1,3 millioner kunder i Tryg og Alka, svarende til hver fjerde dansker, udbetalt bonus af TryghedsGruppen, hvilket udgør otte procent af kundernes præmieindbetalinger i 2018.

Succesen smitter også af på aktionærerne. Tryg har fundet 500 millioner kroner, som udbetales som et ekstraordinært udbytte.

Tryg købte i slutningen af 2018 Alka i en handel til 8,2 milliarder kroner fra en kreds af fagforeninger, der havde ejet selskabet siden stiftelsen i 1930. Alka er dog fortsat under samme navn.

Tryg er Danmarks største forsikringsselskab foran Topdanmark og Codan. Købet af Alka har styrket selskabets position i Danmark, hvor Tryg sidder på en femtedel af forsikringsmarkedet.

I Norge og Sverige er Tryg en mindre spiller. I Norge har Tryg omkring 13 procent af markedet. I Sverige er det tre procent.

Tryg har samlet over fire millioner kunder i Danmark, Sverige og Norge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce