Annonce
Indland

Alkohol og Samfund: Hospitaler skal have alkoholpersonale

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Alkoholsygdomme er tabuiseret. Derfor bør hospitalerne have specialiseret personale, mener Alkohol og Samfund.

Der bør være uddannet personale på hospitalerne, der kan hjælpe alkoholpatienter med at komme i behandling. Det mener Peter Konow, direktør for Alkohol og Samfund.

- Alkoholmisbrug er meget mere tabuiseret end diabetes og dårligt hjerte. Det er forbundet med skyld og skam og mangel på kontrol, og for sundhedspersonalet kan det være grænseoverskridende, siger Peter Konow.

Hospitalerne bør derfor uddanne sundhedspersonalet eller bruge medarbejdere fra kommunen såsom misbrugsbehandlere.

- Der skal være personale på hospitalsafdelingerne, der kan hjælpe patienterne med at komme i behandling, for det kræver en særlig måde at motivere på, siger Peter Konow på baggrund af et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed.

Han støtter dermed et forslag fra læge Gro Askgaard om specialiseret personale på hospitalerne.

Gro Askgaard står bag et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, der viser, at 28 procent af dem, der indlægges på grund af alkohol, er døde inden for ti år.

- Det er alvorlige tal. Man burde ved første indlæggelse få øje på problemet, og det gør man tilsyneladende ikke, siger Peter Konow.

Tallene stemmer dog overens med Alkohol og Samfunds opfattelse af sundhedsvæsenets behandling af alkoholpatienter.

- Vi er bevidste om, at sundhedsvæsenet ikke hænger sammen, når det kommer til patienter med alkoholmisbrug modsat patienter med diabetes eller hjertesygdomme, der også kan forebygges, siger Peter Konow.

Han mener, at det vil være med til at fjerne tabuet omkring alkoholsygdomme, hvis hospitalerne sørger for, at der er specialuddannet personale til stede.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser ifølge Alkohol og Samfund, at blot 5,2 procent af dem, der går i alkoholbehandling, er henvist fra hospitalerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce