Annonce
Aarhus

Allan er ikke fra et hjem med bøger – men han har lært at knokle

Allan Lillelund Andersen driver det lille århusianske smalsporslitteratur-forlag Silkefyret. Foto: Axel Schütt
"Bonden" blev han kaldt på gymnasiet i Herning, hvor vestjyske Allan Lillelund Andersen lærte at tale korrekt dansk og fik afløb for sin litteratur-trang. Såvel dansk som litteratur fylder stadig godt i hans liv nu, hvor han efter et ophold på Testrup Højskole, studier på Aarhus Universitet og nogle år i København har slået sig ned i Aarhus, har stiftet et forlag og glæder sig til at skulle læse højt for sin lille datter.
Annonce

AARHUS: På Franz Kafkas grav på den jødiske kirkegård i Prag, Tjekkiet, står en silkefyr, indbydende blød og keglet. Sådan én egner sig godt til dekoration. Det samme kan man ikke sige om Franz Kafkas bøger.

Silkefyrren betragter Allan Lillelund Andersen, hver gang han kommer forbi, og det gør han af og til, når han besøger en veninde i byen.

Allerede som ganske, ganske ung faldt Allan pladask for Kafkas roman "Processen", som han lånte med hjem fra Videbæk Bibliotek og kun forstod meget lidt af. Men fascineret ud over alle grænser var han.

I dag driver 40-årige Allan Lillelund Andersen forlaget Silkefyret, der har til huse på Godsbanen i Aarhus. Her udgiver han fortrinsvis smal litteratur, som det hedder. Allan har en svaghed for dét, der er kort og kringlet. En bog skal hellere være som en lille æske fyldt, mørk chokolade med intens smag og ringe vægtfylde end som en massiv pose vingummi i kilostørrelse, mener han.

- Det skal ikke være ren underholdning at læse, synes jeg. Jeg fandt også Svend Åge Madsens bøger på biblioteket i Videbæk, da jeg var ganske ung, og jeg kan lide det der groteske lag, der ligger hos både Madsen og Kafka. Jeg er nok lidt tiltrukket af det mørke og det dystre, og jeg synes, at en bog skal søge at skabe uro hos læseren, siger han og erkender:

- Jeg er ikke så god til de tykke romaner, og det er ikke bare, fordi jeg har en datter på ti måneder derhjemme. Jeg vil hellere læse langsommere og kortere. Med noveller kan man bruge en time, og så er man færdig, men historien sætter sig alligevel i én. De tykke romaner har ofte mindst 100 sider, der nemt kunne skæres væk, smiler han.

Annonce

Smed sin egen roman ud

Han har ikke læseglæden med hjemmefra. Allan voksede op i Videbæk som yngste søn ud af to hos forældre, der var gået ud af skolen fra 7. klasse og ernærede sig som fabriksarbejder og hjemmesyerske.

- Der var simpelthen ingen litteratur i min barndom, fortæller han og tilføjer:

- Men min bror og jeg lærte, at der skulle knokles for tingene, og det har vi nok taget med os hjemmefra.

Det blev skolen og biblioteket, der introducerede drengen til bøgernes verden med liflige fortællinger fra Bjarne Reuter og Dennis Jürgensen – to forfattere, som han stadig holder af, og som han glæder sig til at introducere for ti måneder gamle Freja, når datteren bliver ældre.

- Jeg læste også Anders And, og jeg skrev en masse stile i skolen; det var jeg glad for, husker han, der stadig ærgrer sig over, at han har kasseret den ungdomsroman, som han skrev dengang.

- Den ville jeg gerne have læst i dag, siger han.

- Der var nogle af mine medstuderende, der ville være gymnasielærere, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var ikke det, jeg skulle. Jeg er styret af, at jeg ikke kan lade være med at læse og skrive, men jeg var dengang ikke fokuseret på, at jeg skulle have et forlag, fortæller Allan Lillelund Andersen, der er uddannet cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. Foto: Axel Schütt

Når man er fra Videbæk, kan man både kigge mod Ringkøbing og Herning, når man afslutter folkeskolen. Allan valgte, i modsætning til de fleste af kammeraterne, at stikke snuden østpå og kom ind på Herning Gymnasiums sproglige linje.

- Jeg fik øgenavnet "Bonden". Det blev en proces for mig på gymnasiet at lære det danske sprog. Jeg kendte for eksempel ikke forskel på, hvornår man skulle sige en eller et foran et navneord, griner Allan, der er kommet efter det og i dag taler et smukt rigsdansk med en jysk tone.

Annonce

Eksotiske Aarhus

Han blev student i 2000, arbejdede i et halvt år på mejeri og fortsatte så videre østpå til Testrup Højskole, hvor han valgte filosofilinjen, fordi han i Videbæk havde læst en filosofibog "for dummies", som han siger, og var blevet interesseret i faget. Men det blev litteraturen, der som tillægsfag vandt ham for livet på Testrup, og han søgte ind på Aarhus Universitet for at læse nordisk sprog og litteratur.

- Det var virkelig eksotisk for mig at komme til Aarhus, smiler han.

I dag kan han kalde sig cand.mag., men magistergraden har været længe undervejs, for han fik forstoppelse af studierne undervejs og måtte tage en længere pause.

- Jeg er jyde, og jeg kan godt lide, at det hele er lidt mindre herovre. Der er en anden mentalitet her, mener Allan Lillelund Andersen. Foto: Axel Schütt

- Jeg vidste ikke, hvad jeg ville med studiet. Der var nogle af mine medstuderende, der ville være gymnasielærere, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var ikke det, jeg skulle. Jeg er styret af, at jeg ikke kan lade være med at læse og skrive, men jeg var dengang ikke fokuseret på, at jeg skulle have et forlag, fortæller han, der fik et praktikophold på århusforlaget Turbine, tog på skrivekursus på Nansenskolen i Norge og flyttede til København, mens han skrev speciale, for at hjælpe en kammerat med at drive en helt ny bogcafé der - Løves, som senere flyttede til Aarhus.

- Jeg er stadig tilknyttet Løves som litteraturansvarlig; jeg bestiller bøger hjem og laver litteraturarrangementer, fortæller Allan, der blev hængende i København i fire år, men længtes mere og mere hjem.

- Jeg er jyde, og jeg kan godt lide, at det hele er lidt mindre herovre. Der er en anden mentalitet her. Jeg har boet i midtbyen i Aarhus, men det blev også lidt for meget og for stort for mig, så nu er min kæreste og jeg flyttet til Beder, og det er dejligt.

Annonce

Kæreste skubber på

Tilbage i Aarhus, efter årene i hovedstaden, opdagede han, at han atter var på udebane og skulle finde ny vej tilbage og ind i det litterære miljø. Han tjente til huslejen som pædagogmedhjælper og fik samtidig sin gang på Godsbanen, hvor han tog plads i en skrivegruppe. En gang om ugen mødtes gruppen for at give og modtage kritik på det, medlemmerne havde skrevet i mellemtiden, og Allan husker det som "et fantastisk fællesskab".

- Nogle af dem, jeg mødte dengang, oversætter bøger for mig i dag, fortæller han, der "ikke fandt ud af, at jeg var et forlag, før jeg var det". Han involverede sig i festivalen "Litterære Dage" og tog initiativ til at udgive en samling tekster fra nogle af deltagerne i bogform.

- Min kæreste er tekstildesigner, og hun arbejder meget fysisk med tingene, mens jeg arbejder meget mentalt med tingene. Hun har skubbet mig ud over rampen flere gange, hun sætter ting i værk, og det var hende, der overtalte mig til at udgive den første bog, husker Allan Lillelund Andersen. Foto: Axel Schütt

- Min kæreste er tekstildesigner, og hun arbejder meget fysisk med tingene, mens jeg arbejder meget mentalt med tingene. Hun har skubbet mig ud over rampen flere gange, hun sætter ting i værk, og det var hende, der overtalte mig til at udgive den første bog, husker Allan, der fik tildelt 10 ISBN-numre – en unik og internationalt anerkendt talkode til bøger – men kun skulle bruge ét.

- Men så kunne jeg da selv oversætte og udgive nogle flere bøger for at bruge de sidste ni numre, fortæller han om det, der endte som forlaget Silkefyret.

Annonce

Et rodehoved med struktur

Siden er det blevet til 20 udgivelser, hvoraf enkelte er hans egne værker, mens en stor del af de resterende er udenlandske, nyoversatte titler.

- Jeg koncentrerer mig om sprogområder, hvorfra vi ellers ikke får så mange bøger oversat til dansk – tysk, tjekkisk, russisk og japansk for eksempel. Når man som forlag først får udgivet noget, dukker andre manuskripter op af sig selv. Ofte er det en oversætter, der foreslår nye bøger. Jeg er heldig med, at der kommer nogen og tilbyder sig; det er som regel folk, jeg kender, og som kender forlaget, og så tør jeg godt sige ja, selvom jeg ikke selv er i stand til at læse bogen på originalsproget først.

Forlaget Silkefyret

Silkefyret specialiserer sig i oversat litteratur og en serie håndlavede, kunstfærdige nyudgivelser af danske forfattere, der skriver knapt og arbejder med kortromanen, digtet eller novellen som genre.

Forlaget udgiver bøger i tre serier: Metamorphosis (oversat litteratur), Perleværker (oversat litteratur med fokus på den stærke fortælling) og Silkeserien (ny dansk litteratur). Desuden udgives en del klassiske værker.

Læs mere på forlagetsilkefyret.dk

Allan møder ind på kontoret i det store fælleslokale på projektdækket på Godsbanen ved 9-tiden og slutter samme sted seks-syv timer senere – ofte blot for at bringe arbejdet videre med hjem til Beder.

- Jeg har været et rodehoved i perioder, men at få et barn giver struktur og fokus, kan jeg mærke, og struktur har jeg tillært mig, selvom jeg ikke ligefrem er født ind i det. Nu kender jeg også arbejdsprocessen for en forlægger grundigt og ved, hvad jeg skal sige ja og nej til. Jeg har rimeligt godt styr på det hele, mener Allan, der arbejder fuldtids med forlaget, men ikke oppebærer en fuldtidsløn herfra. Derfor skaber han litterære arrangementer og vikarierer som medhjælper på et bosted for sårbare unge.

Annonce

Ikke et liv i sus og dus

- Jeg lever ikke i sus og dus, men det er en prioritering, og det her er det eneste, jeg kan. Jeg vil så gerne udgive bøger og arbejde med litteratur, at jeg ikke ville kunne magte et fast job ved siden af. Jeg vil helst være selvstændig, men jeg kunne godt ønske mig en større sikkerhed i min økonomi, erkender han.


Jeg har været et rodehoved i perioder, men at få et barn giver struktur og fokus, kan jeg mærke, og struktur har jeg tillært mig, selvom jeg ikke ligefrem er født ind i det.

Allan Lillelund Andersen


- Men jeg vil altid have fokus på den smalle litteratur. Den taler mest til mig. Det skal være min opgave at slå et slag for kvalitetsbøger – både i indhold og i udformning, siger han, der kalder sig ”kulturentreprenør mere end virksomhedsejer” og drømmer om, at Silkefyret vokser sig til et forlag, der kan holde både ham og en enkelt ansat beskæftiget og vellønnet.

En silkefyr er en pyntelig, kegleformet og blød-nålet vækst, der er repræsenteret på Franz Kafkas grav. Der var ikke meget blødhed over de bøger, som Kafka skrev. Men ikke desto mindre elsker Allan stadig værkerne, selvom han ikke forstod en lyd af den første, han læste.

- Jeg vender stadig tilbage til Kafkas bøger, for han giver mig sproget, og det er litteratur med stort L. Det skal ikke være ren underholdning at læse; bogen skal kræve noget af én. Og det mærker jeg hos Kafka.

Fem bog-anbefalinger

Det læser Allan Lillelund Andersen selv:

"Termin. En fremstilling af vold i Norge" af norske Henrik Nor-Hansen. Romanen er udgivet af forlaget Silkefyret og har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

"Nekrofilen" af franske Gabrielle Wittkop. En debutroman udgivet af forlaget Sidste Århundrede.

"Slottet" af tjekkiske Franz Kafka. Efter Allan Lillelund Andersens mening en af de bedste romaner fra forfatteren.

"Til fyret" af engelske Virginia Woolf. Forfatteren bevægede sig i en mørk-magisk litterær verden, som tiltaler Allan Lillelund Andersen.

"Mænd i min situation" af norske Per Petterson. Den nyeste roman fra bestsellerforfatteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Ny festivalplads spirer frem i Aarhus

Danmark

Sæt fuld fart på bilforhandlingerne

AGF

Nicolai Poulsen: Viktor Fischer er en lille pige

Aarhus United

Aarhus United tænder advarselslamperne: Lukker, hvis de ikke finder to millioner

Annonce