Annonce
Debat

Alle sparer penge ved at droppe dårlig landbrugsjord

Niels Åge Skovbo

Åer: Sidste vinters massive oversvømmelser og denne sommers ekstreme tørke har sat skub i debatten om klimasikring.

Forskerne har gennem flere år talt om, at ådalene er der, hvor denne klimasikring skal opnås. De er gennem årtier blevet drænet ganske effektivt, så al nedbør hurtigt og effektivt er blevet ledt til vandløbene, hvorved oversvømmelser nedstrøms i byerne har været et stort problem. Jo mere vand, man bortleder, jo større oversvømmelser.

Årtiers dræning af disse å-nære marker har haft en negativ gevinst, nemlig at markerne har sat sig. Typisk er disse jorde sunket 0,5-2,0 centimeter om året, hvorved markerne er blevet for lave og har svært ved at bortlede vand til vandløbene. Disse jorde kaldes "lavbundsjorde", og det er netop disse jorde, som landbruget har endog meget svært ved at dyrke, og i praksis kun dyrker, fordi der er hektarstøtte.

I alt repræsenterer disse jorde ca. 80.000 hektar, eller ca. tre pct. af det samlede antal landbrugsjord.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har anslået, at 10-15 pct. af landbrugsjordene skal udfases, for at Danmark kan få et rent vandmiljø, som kan opfylde EU's . Det er derfor nærliggende, at starte med de "lavt hængende frugter" først, nemlig disse lavbundsjorde. Tages disse lavbundsjorde ud af drift, opnår vi klimasikring, betydelig reduktion af næringsstoffer og meget mere natur - samtidig med, at landbruget kommer af med lavproduktive jorde. Endvidere bidrager jordene også med hele 10 pct. af de samlede klimagasser fra landbruget.

Prisen bliver naturligvis høj, men kan i sidste ende vise sig som en god investering for samfundet. Da god landbrugsjord handles til ca. 120-140.000 kr. pr. hektar, er det rimeligt at antage, at disse lavbundsjorde kunne realiseres for ca. 60.000 kr. pr. hektar. Det giver en samlet kompensation til landmændene for ca. 4,8 milliarder kr.

Disse penge sparer samfundet for betydelige andre udgifter. Bl.a. en betydelig reduktion i "vandløbsvedligeholdelse", der årligt koster ca. 280 millioner. Hertil kommer så de penge, der bruges på øvrig klimasikring i byerne ved oversvømmelser, reduktion af næringsstoffer, CO2-reduktion, opfyldelse af vandplaner osv.

Derfor er det oplagt, at Folketingets ansvarlige partier får lavet en plan for udfasning af disse lavbundsjorde. Alle vil vinde ved det, og i den sidste ende er det en billig løsning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce