Annonce
Debat

Alle sparer penge ved at droppe dårlig landbrugsjord

Niels Åge Skovbo

Åer: Sidste vinters massive oversvømmelser og denne sommers ekstreme tørke har sat skub i debatten om klimasikring.

Forskerne har gennem flere år talt om, at ådalene er der, hvor denne klimasikring skal opnås. De er gennem årtier blevet drænet ganske effektivt, så al nedbør hurtigt og effektivt er blevet ledt til vandløbene, hvorved oversvømmelser nedstrøms i byerne har været et stort problem. Jo mere vand, man bortleder, jo større oversvømmelser.

Årtiers dræning af disse å-nære marker har haft en negativ gevinst, nemlig at markerne har sat sig. Typisk er disse jorde sunket 0,5-2,0 centimeter om året, hvorved markerne er blevet for lave og har svært ved at bortlede vand til vandløbene. Disse jorde kaldes "lavbundsjorde", og det er netop disse jorde, som landbruget har endog meget svært ved at dyrke, og i praksis kun dyrker, fordi der er hektarstøtte.

I alt repræsenterer disse jorde ca. 80.000 hektar, eller ca. tre pct. af det samlede antal landbrugsjord.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har anslået, at 10-15 pct. af landbrugsjordene skal udfases, for at Danmark kan få et rent vandmiljø, som kan opfylde EU's . Det er derfor nærliggende, at starte med de "lavt hængende frugter" først, nemlig disse lavbundsjorde. Tages disse lavbundsjorde ud af drift, opnår vi klimasikring, betydelig reduktion af næringsstoffer og meget mere natur - samtidig med, at landbruget kommer af med lavproduktive jorde. Endvidere bidrager jordene også med hele 10 pct. af de samlede klimagasser fra landbruget.

Prisen bliver naturligvis høj, men kan i sidste ende vise sig som en god investering for samfundet. Da god landbrugsjord handles til ca. 120-140.000 kr. pr. hektar, er det rimeligt at antage, at disse lavbundsjorde kunne realiseres for ca. 60.000 kr. pr. hektar. Det giver en samlet kompensation til landmændene for ca. 4,8 milliarder kr.

Disse penge sparer samfundet for betydelige andre udgifter. Bl.a. en betydelig reduktion i "vandløbsvedligeholdelse", der årligt koster ca. 280 millioner. Hertil kommer så de penge, der bruges på øvrig klimasikring i byerne ved oversvømmelser, reduktion af næringsstoffer, CO2-reduktion, opfyldelse af vandplaner osv.

Derfor er det oplagt, at Folketingets ansvarlige partier får lavet en plan for udfasning af disse lavbundsjorde. Alle vil vinde ved det, og i den sidste ende er det en billig løsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce