Annonce
Østjylland

Alle tiders dronning i alle tiders ferieby

Dronning Margrethes tre-trins raket i Dronningens Ferieby startskud til masser af royal glans over Djursland.

Formanden for Scleroseforeningen, Christian L. Bardenfleth, hentede inspiration i forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidts meget roste tale ved gallamiddagen i anledning af dronning Margrethes 75 års fødselsdag i april, hvor statsministeren slog fast, at majestæten er dronning til alle tider - og alle tiders dronning - da hun mandag tog hul på et par dage, der virkelig kaster royal glans over Djursland.

Annonce

Besøget gjaldt i første omgang Dronningens Ferieby, som ikke alene har dronningen som protektor, men som også i går kunne markerere sit 25 års jubilæum og at de 44 yderst handicapvenlige feriehuse er blevet renoveret for ikke færre end 38 millioner. Samtidig benyttede Scleroseforeningen lejligheden til at overrække foreningens meget unikke gave i anledning af 75 års fødselsdagen - et ti kvadratmeter stort portræt, som kunstneren Mads Hjort - der som kunstner kalder sig Hjortefar - har lavet af 3364 stofpuder i 21 farver. De mange stoffarver er lavet på baggrund af fotograf Rigmor Mydtskovs nærmest ikoniske portræt af dronningen - og der gik et sus gennem konferencesalen i feriebyen, da dronningen og kunstneren efter lidt bøvl med teknikken, fik det store klæde, der dækkede for gaven, til at falde til jorden.

Mange af feriebyens gæster var i regnvejret på plads i kørestole foran feriebyen allerede en time før Krone 121 - en skinnende sort Bentley, der regnes for at være dronningens egen - rullede ind på pladsen med PET-vagterne i ledsagerbilen. Hun steg ud til hyldest og vinken med flag - og kvitterede med royale vink, inden hun tog imod blomsterbuketten fra seks-årige Lykke May fra Homå, der var mere end stolt over at have fået æren.

Tirsdag får andre chancen, når regentparret sejler i chalup fra kongeskibet Dannebrog ind i Ebeltoft Vig og tager hul på sommertogtets første besøg, der nok drejer sig om Syddjurs, men alligevel sluttes af med souper tirsdag i Grenaa Havn, hvortil kongeskibet må sejle, fordi der ikke er vand nok i Ebeltoft Trafikhavn.

I Dronningens Ferieby gik turen efter ankomst videre til et af de renoverede feriehuse, hvor det skarpe royale øje hurtigt øjnede, at der både var en blåt bånd til at holde styr på fotografer og den skrivende presse - og et rødt lige ved indgangen.

»Jeg går ud fra, at det er det røde bånd, der skal klippes,« lød det fra dronningen, der kvikt og uden megen betænkningstid tog saksen i brug og markerede, at alle 44 feriehuse nu er blevet renoveret for de mange millioner, som Scleroseforeningen har samlet ind hos flere af de store, danske fonde.

Derefter gik turen videre til konferencesalen, hvor de inviterede gæster i ventetiden havde set film om, hvordan det store portræt er blevet til. På filmen ser man, hvordan stoffet Hallingdal 65 produceres til Kvadrat i Ebeltoft - og kunstneren Hjortefar udtrykte meget stor glæde over at have fået muligheden for at arbejde med værket.

»Det har været en meget stor fornøjelse at lave værket til dette spændende sted,« sagde Hjortefar - efter man havde set filmklip, hvor endog en hane i hans kunstnerhjem spankulerer hen over kunststykket.

»Der er blevet banket og klippet i én uendelighed og jeg har heldigvis haft stor hjælp af min kæreste Maria i det år, det har taget. Nu kan jeg helt ærligt sige, at vi er glade for at få dronningen ud af stuen og op at hænge her,« sagde Hjortefar.

Formanden for Scleroseforeningen, Christian L. Bardenfleth, var som sagt meget glad for, at dronningen i et travlt program kunne finde tid til at kaste glans over de tre sammenfaldende begivenheder.

»Dette vidunderlige sted har givet tusinder af gæster gode ferieoplevelser - både til gæster med sclerose eller andre handicap - og til familiemedlemmer uden. Feriebyen har gæster året rundt og hører til i den europæiske top, og nu kan man se, at mange ting er blevet forandret til det bedre på 25 år, ligesom der heldigvis er blevet slidt godt på husene, så renoveringen var nødvendig og tiltrængt. Nu kan vi leve op til ordene om »ferie uden forhindringer«. Vi har huse, der lever op til dagens standard - og lidt til,« sagde formanden - og konstaterede med venlig hilsen til Helle Thorning-Schmidt - at »alle tiders dronning var på besøg i alle tiders ferieby«.

Han glædede sig over, at man i Scleroseforeningen havde været både heldige og dygtige nok til at samle de mange penge fra fonde.

»Uden dem var renoveringen ikke blevet til noget. Men vi har da stadig fremtidsplaner. Vi vil gerne bygge en stor aktivitetshal, så vi kan udvide sæsonen og de fantastiek huse ikke skal stå tomme om vinteren. Samt fem nye storhuse, så vi kan tilbyde nye aktiviteter. Grunden er der lige ved siden af - nu mangler vi bare pengene,« sagde Christian L. Bardenfleth.

Derfter kunne gæsterne opleve en minikoncert ved violinist Philippe Benjamin Skow, hvorefter der var champagne og canapeer, inden dronningen returnerede til den sorte Bentley og et tiltrængt hvil inden morgendagens strabadser i Syddjurs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce