Annonce
Fødselsdage

Alsidig professor med blik for afvigerne fylder 50

Professor Anders Drejer bokser dagligt, og boksning er også udgangspunktet for det sociale projekt Comeback.nu, hvor han er bestyrelsesformand. Privatfoto/Ritzau Scanpix
Anders Drejer har brugt sin karriere og fritid på mennesker og organisationer, der gør en positiv forskel. Lørdag 10. august fylder han 50 år.

50 Udstyret med 30 års erfaring og en dybt forankret aktionsbaseret forskningstradition har Anders Drejer, Aarhus, som professor og forfatter udnyttet sin unikke adgang til de organisationer og ledere, der tænker og handler før alle andre. Det har foreløbig udmundet sig i et utal af internationale forskningsartikler og bøger. Lørdag 10. august fylder han 50 år.

Den røde tråd i Anders Drejers liv og karriere har været blikket for "positive afvigere". Betegnelsen dækker over mennesker og organisationer, der gør en positiv forskel. Det gør dem ifølge fødselaren værd at fortælle andre om. Det har blandt andet resulteret i cirka 100 klummer i Jyllands-Posten og en lang række optrædener i medierne.

Anders Drejer arbejder også med positive afvigere i sin fritid. Han sidder således i den rådgivende bestyrelse for Verdens Mest Berejste Pølsevogn. Projektet har blandt andet været med til at gøre afrikanske kvinder til iværksættere.

Fødselaren er også en del af Aarhus-projektet Comeback.nu, der arbejder for at få kriminelle indvandrere tilbage på rette spor og ind i normalsamfundet. Her er Anders Drejer bestyrelsesformand for Comeback Industries, som er Danmarks første erhvervsdrivende socialøkonomiske fond. Projektet tager udgangspunkt i boksning, og i løbet af de seneste fem år er 40 procent af deltagerne enten kommet i job, under uddannelse eller har startet egen virksomhed.

Anders Drejer dyrker selv boksning dagligt og er såmænd også bestyrelsesmedlem i Aarhus Athlet Klub Boksning - Danmarks ældste bokseklub.

Fødselaren er i dag tilknyttet Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce