Annonce
Debat

Alternativet om Børnene Først: Vi har kæmpet for familierne

"Vi har gennem forhandlingerne overordnet kæmpet for, at der kom mere fokus på forebyggelse, familieperspektiv, og at retorikken ikke må have et mål om at anbringe flere børn. Det synes vi er lykkedes", skriver Mira Issa Bloch og Torsten Gejl. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DEBAT: Vi var mange, der var dybt bekymrede over budskaberne fra Mette Frederiksen om "flere tvangsfjernelser". Vi har forhandlet for at trække regeringen i en anden retning.

Vi skrev natten mellem 10. og 11. maj efter næsten otte timers forhandlinger under på aftalen "Børnene Først".

Vi vil først og fremmest give stor ros og anerkendelse for, at socialminister Astrid Krag og Socialdemokratiet har rykket sig så meget fra den første tekst om "Børnene Først" til, hvor den ligger nu.

Annonce

I Alternativet har vi jo hele tiden sagt, at vi ikke skal foretage flere anbringelser eller færre anbringelser, men de rette anbringelser af børn, og at dette arbejde skal ske med en øget kvalitet. Vi har nu landet en aftale, som i rimelig grad afspejler den tilgang. Vi mener, at vi hvis muligt skal undgå anbringelse, men vi anerkender også, at for nogen børn er det det helt rigtige valg.

Vi har gennem forhandlingerne overordnet kæmpet for, at der kom mere fokus på forebyggelse, familieperspektiv, og at retorikken ikke må have et mål om at anbringe flere børn. Det synes vi er lykkedes.

I Alternativet gik vi til forhandlingerne med en lang liste af konkrete tiltag. Alternativet har her sat sit aftryk i aftalen særligt med to tiltag, som vi bragte til bordet.

Det ene er støtte til hele familien, herunder flere og bedre familieanbringelser. Det skal til en start opstartes i seks-syv kommuner for senere at blive udbredt til andre kommuner. Det unikke ved det er, at man under en familieanbringelse kan se familien døgnet rundt samtidig med, at man kan arbejde og udvikle relationerne. Og hvis det ikke kan bære, vil dette også vise sig. Ofte viser det sig, et sådant ophold bærer igennem. Lyt f.eks. til erfaringerne fra Vibygård og Bethesda.

Derudover har vi fået med i aftalen, at kommunerne skal være bedre til at tilbyde forældrene en støtteperson, når barnet er anbragt, samt lave forældrehandleplan. Forældrehandleplaner er unikke, fordi vi må og skal arbejde med forældrene med henblik på hjemgivelse der, hvor potentialet er, mens børnene er anbragte.

Dertil skal der tilbydes familiebehandling, så forældrene kan være de bedst mulige forældre for børnene. Det er vigtigt at arbejde med hele familien under anbringelsen. Selv om barnet er anbragt, er de stadigvæk børnenes forældre resten af deres liv.

Vi har også arbejdet for at få nedbragt alderen på det adopterede barn i forhold til at kunne komme i kontakt med sine biologiske forældre. Før var alderen 15 år. Nu er den sat ned til 12 år.


Vi sørger for at lytte og involvere både borgere, fagprofessionelle og forskere i udviklingen af en mere bæredygtig fremtid for det vigtigste, vi har: Børnene.


Derudover er der en lang række tiltag, som er kommet med i aftalen, som vi sammen med andre partier har kæmpet for. Her kan vi især fremhæve følgende:

- Styrket grundindsats for socialrådgiverne, herunder bl.a. to sagsbehandlere på hver af de svære sager.

- Ny børne- og familierådgiveruddannelse.

- Ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager.

- Flere familiehuse med bl.a. børnebaser.

- Større fokus på bedre sagsbehandling.

- Ramme til kvalitetsløft på opholdssteder og døgninstitutioner.

- Godt ind i voksenområdet.

– Politiske forhandlinger 2022 om efterværn.

- Udredning og hjælp til børn, der har været udsat for overgreb og vold.

- Flere og bedre rettigheder til børnene.

- Bedre muligheder for fleksibel støtte og ophold for udsatte børn.

Vi ser den her aftale som et godt og vigtigt skridt for bedre forhold til børnene og familien. Dog så vi gerne endnu flere penge til området og endnu mere forebyggelse. Vi så også gerne, at der allerede nu var besluttet tiltag om ret til efterværn og krav om uddannet personale på døgninstitutioner. Vi så også gerne, at man havde indarbejdet muligheden for "åben adoption" som et afsæt, når de relativt få børn, der er tale om, skal bortadopteres.

Vi så også gerne, at vi havde fået et afsnit med om børnekrisecentre. Det nye Joanna-hus viser, at der er brug for flere centre landet over til at møde behovet hos børnene. Vi ville gerne etablere flere i de største byer, og at der skal være lovhjemmel til, at børnene kan opholde sig der anonymt i 48 timer. En lille ting, som kan betyde meget i forebyggelse og i at give de større børn mulighed for søge hjælp.

Vi håber, at I vil se på denne aftale som en vigtig bevægelse i, hvordan vi arbejder politisk i Alternativet. Vi har haft vigtig viden at bidrage med til forhandlingerne, og vi sørger for at lytte og involvere både borgere, fagprofessionelle og forskere i udviklingen af en mere bæredygtig fremtid for det vigtigste, vi har: Børnene.

Nu begynder det vigtige arbejde: Vedtagelsen af ny lov og derefter implementeringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce