Annonce
Erhverv

Alu-lærling fra Holstebro går i skole i Holbæk

Emil Damholdt (tv) har blandt andet fuget mange af branddørene på det nye storsygehus i Gødstrup ved Herning. Afdelingschef Erik Bjerg (th) er glad for sin lærling, men ønsker at flere finder vej til en god uddannelse med gode jobmuligheder. Foto: Thomas Maxe
Kun én erhvervsskole i Danmark uddanner håndværkere til at montere døre, vinduer og facader i aluminium. Det gør det ikke ligefrem nemmere at finde lærlinge, lyder det fra Eiler Thomsen Alufacader.

HOLSTEBRO: 23-årige Emil Damholdt er en glad mand.

Efter en periode som jobsøgende fik han ufaglært arbejde hos Eiler Thomsen Alufacader, og efter de havde set hinanden an, blev han for et år siden tilbudt en læreplads som alubygger samme sted.

- Jeg skulle lige overveje, om jeg ville gå ned på en lærlingeløn, men nu kan jeg se frem til, at jeg har et svendebrev om to og et halvt år. Så kan jeg jo også hjælpe min far hjemme på gården, hvis han skal have ordnet noget, siger Emil Damholdt, som blandt andet har hjulpet med montageopgaver på det nye sygehus i Gødstrup ved Herning.

Men det har ikke været uden udfordringer at være lærling, for det første halve års skoleophold foregik på glarmesterskolen i Audebo, lidt uden for Holbæk.

- Det tog næsten otte timer med tog og bus, så jeg fandt hurtigt ud af, det var en god idé at få en bil. Så kan man klare turen på tre timer, konstaterer Emil Damholdt, som til gengæld har været meget glad for de gode forhold og de flinke og hjælpsomme lærere på skolehjemmet.

Annonce

Det tog næsten otte timer med tog og bus, så jeg fandt hurtigt ud af, det var en god idé at få en bil.

Alubygger-lærling Emil Damholdt om turen til erhvervsskolen

Svært at finde jyske elever

Afdelingschef hos Eiler Thomsen Alufacader Erik Bjerg er glad for, at Emil sagde ja til lærepladsen, men han kunne nu godt ønske sig, at det var lidt nemmere for de unge lærlinge.

- Vi kunne godt have plads til tre alu-lærlinge på forskellige trin af uddannelsen, men lige nu har vi kun Emil, og så er der en voksenlærling på vej. Men sidste gang vi søgte efter en lærling, så kom der nul ansøgninger, konstaterer Erik Bjerg.

Han vurderer, at en af udfordringerne er, at alle lærlinge skal uddannes sammen med glarmester-lærlingene på Sjælland.

Erik Bjerg understreger, at han ikke har noget at indvende mod den sjællandske skole. Men afstanden gør det sværere at rekruttere unge jyder, fordi de ikke kender skolen og uddannelsen.

Derfor så han gerne, at alubyggerne kom tilbage til tømreruddannelsen, så man i det mindste kunne tage den første, 18 uger lange, skoleperiode i Jylland.

- Oprindeligt var uddannelsen et speciale på tømrerfaget. Det gav mulighed for, at de kunne gå sammen med tømrerlærlinge – og så kunne man jo håbe på, at nogle af tømrerne fik øjnene op for alu-branchen, for det er desværre ikke alle tømrerlærlinge, der kan finde praktikpladser, siger Erik Bjerg, som i øvrigt også selv tog et nichespeciale på tømrerfaget, nemlig som tagtækker.

Forvirring om navne

Hvis Erik Bjergs idé skulle realiseres, ville det blive ”hen til kommoden og tilbaws igen”, for det er kun 15 år siden, at alubyggeruddannelsen blev skabt, som en del af tømreruddannelsen. Men allerede 10 år senere blev den nye uddannelse nedlagt og flyttet til Danmarks eneste erhvervsskole for glarmestre, EUC Nordvestsjælland i Audebo ved Holbæk.

Derefter hed det ”glarmester med speciale i alu” – men ikke så længe, for nu har uddannelsen igen skiftet navn, denne gang til ”alubygger”. Så måske er det ikke så underligt, at både arbejdsgivere og kommende lærlinge har lidt svært ved at finde ud af det.

For eksempel viser en søgning på Jobnet.dk, at der er et enkelt stillingsopslag som ”alutømrer”, tre opslag om en tømrer med erfaring inden for alu-montage og et par opslag, som annoncerer et ledigt job for en glarmester til montage af alufacader. Til gengæld giver en søgning efter ”alubygger” ingen resultater. Nul.

Vil man være lærling inden for faget, så bliver ledige lærepladser præsenteret på kampagnehjemmesiden Blivglarmester.dk: 14 ledige lærepladser på Sjælland, to på Fyn og otte i Jylland.

Emil Damholdt har gennemført det første år som alubyggerlærling hos Eiler Thomsen Alufacader. Han var glad for skoleopholdet og lærerne, men køreturen til Holbæk var lang. Afstanden til skolen gør det svært at finde lærlinge, lyder det fra Holstebro-firmaet. Foto: Thomas Maxe

Ny kampagne på vej

Uanset manglen på lærlinge, så ligger det dog fast, at uddannelsen også fremover kun bliver ét sted i Danmark, lyder det fra sekretær i Glarmesterfagets Faglige Udvalg, Poul Henrik Madelund.

- Det er en problematik, som har været oppe før. Alle erhvervsskoler har mulighed for at byde ind på uddannelsen, men man skal kunne samle et vist antal elever for at kunne sikre et tilstrækkeligt fagligt miljø. Og så skal der investeres i dyre maskiner for at kunne forestå undervisningen, forklarer han.

Det kan naturligvis være en udfordring for lærlinge, som har familie og børn, at de skal være væk hjemmefra under skoleophold, men man skal ikke forvente, at det bliver anderledes efter uddannelsen. For eksempel udfører Holstebro-firmaet Eiler Thomsen cirka 80 procent af sine montageopgaver i Hovedstadsområdet.

- De fleste alubyggere rejser rundt i hele Danmark, så det er egentlig også en fordel, at man kan kigger efter lærlinge, som ikke lider af hjemve, siger Poul Henrik Madelund.

Når det er sagt, så er han og kollegerne smerteligt bevidst om, at det er svært at finde lærlinge. Og det skal der gøres noget ved.

- Efter nytår bliver der iværksat en ny kampagne for at rekruttere elever, også til alubygger-uddannelsen. Men vi har samme problem som andre brancher: For 20 år siden valgte 30 procent af en ungdomsårgang en erhvervsfaglig uddannelse, men i dag er det kun 19 procent. Det er ikke længere som i gamle dage, hvor en far eller onkel tog en ung mand under armen og gik ned til den lokale håndværker for at spørge efter en læreplads. Derfor må virksomhederne begynde at indstille sig på, at de skal bruge penge på at rekruttere, også elever, siger Poul Henrik Madelund.

Glarmestrenes Fagudvalg har fået 300.000 kroner fra AUB-puljen til kampagnen. AUB er ”Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag”, som alle virksomheder med lønnede medarbejdere indbetaler til.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce