Annonce
Debat

Alvorsord mod hærværket

Arkivfoto: Torkil Andersen

Søndagens artikler om udbredt hærværk i det østjyske rummede et par besynderligheder.

For det første er det underligt, at hærværk overhovedet finder sted. Tyveri kan man trods alt forstå - det handler om at skaffe sig værdier. Men hærværk. Hvad er pointen i at ødelægge bare for at ødelægge?

For det andet er det underligt, at mens hærværksstatistikken rasler ned i andre egne af landet, så er hærværksmændene lige så flittige som altid i det østjyske. Den sidste besynderlighed har politiet et bud på en forklaring på: Nemlig, at boligforeningerne er blevet opfordret til at melde selv det mindste tilfælde af hærværk til politiet.

Men hvad skal det overhovedet nytte at melde det, når hærværksmændene åbenbart har frit spil ved skolen, idrætsklubben og en daginstitution i Tranbjerg samt i Toveshøjbebyggelsen, som søndagsavisen fortalte?

Anmeldelserne er nyttige, for de giver politiet et billede af, hvilket omfang et problem har og hvor problemet findes, samt - må man håbe - påvirker politiets prioriteringer af, hvor der skal patruljeres, og hvad der skal efterforskes. Og politiet har åbenbart skruet op for patruljeringen i Tranbjerg i jagten på de lømler, som for eksempel igen og igen smadrer idrætsforeningens toiletvogn.

Desværre er vandalerne i Tranbjerg stadig på fri fod. Ligesom de skiderikker, der i flere år har hærget Toveshøj. Så det er nærliggende at kræve mere politi med fokus på hærværksbøller. Men det er næppe den rigtige løsning. Politiets ressourcer er i forvejen knappe, og skulle det være muligt at frigøre kræfter, er der andre felter, som trænger til ekstra fokus. For eksempel indsatsen mod de tricktyve, som lister sig ind til og gør livet utrygt for de ældre. Eller opklaring af de grove tyverier fra butikker, hvor personalet har rigtig gode signalementer af forbryderen ... som vi tidligere har fortalt om.

Til gengæld kan vi menige borgere formentlig selv hjælpe med at begrænse hærværket. Tag Tranbjerg, for eksempel. Her må være nogle voksne mennesker, som ved, hvem der står bag ødelæggelserne i lokalsamfundet. Det er deres borgerpligt at forsøge at tale vandalerne til fornuft, så de stopper deres hærgen. Og hvis det ikke lykkes, må de hjælpe politiet med navne og adresser.

I Toveshøj tager lokalsamfundet selv affære, men på en anden måde. Her betaler beboerne i bebyggelsen for et avanceret videoovervågningsanlæg, som forhåbentlig kan skræmme lømlerne fra at hærge som hidtil - eller afsløre hvem der står bag ødelæggelserne. Det forstår sig, at de griber til den løsning, som ventes at tjene sig ind i længden. Men hvor er det ærgerligt, at voksne alvorsord ikke slår til her.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce