x
Annonce
Erhverv

Amazon-stifters formue svulmer og slider sig forbi Slim

<p>Amazons stifter og topchef, Jeff Bezos. Han har endelig fået held med bundlinjetallene, og det smitter af på hans personlige formue.</p>

Amazon-aktiens himmelkurs sender nu internetboghandlens stifter, Jeff Bezos, forbi den mexicanske mobilmogul Carlos Slim på listen over verdens allerrigeste.

Internet-stormagasinet Amazons aktiekurs er stormet frem på det seneste, og det betyder, at stifteren, amerikanske Jeff Bezos, nu kan kalde sig verdens fjerde rigeste.

Annonce

Det er Bloomberg, der holder øje med, hvordan verdens mest prominente velhavere går og har det, og finans-nyhedsbureauet konkluderer, at Jeff Bezos formue nu udgør 58,2 milliarder dollar (405 mia. kr.), hvilket altså er nok til at gøre ham til nummer fire på listen.

Dermed bliver det cementeret, at det var en særdeles god idé, Bezos fik i 1994, hvor han etablerede Amazon. Virksomheden var indledende fokuseret på at være en internetboghandel, og den etablerede sig i løbet af en årrække som den største spiller på sit felt - både i hjemlandet USA og globalt set.

Med årene er Amazon begyndt at favne flere og flere varetyper, og i dag er den nærmere at sammenligne med et gigantisk online-varehus, hvor man kan købe næsten alt mellem himmel og jord. Virksomhedens seneste regnskabstal fik alene tirsdag dens aktie til at stige lidt over fire dollar, og det er ifølge Bloomberg nok til, at internetpioneren Bezos vipper den hidtidige nummer fire af pinden.

Det er mobiltelefon-mogulen Carlos Slim, der har måttet se sig degraderet på listen over verdens rigeste. Mexicaneren, som står bag blandt andet en række store teleselskaber, har tidligere været verdens rigeste. Det var i 2013, men siden er det gået tilbage for ham. Det er dog næppe fordi, han mangler smør på brødet. Carlos Slim er stadig god for 57,2 milliarder dollar, vurderer Bloomberg.

Mens det er gået tilbage for Carlos Slim de seneste år, er det altså gået den anden vej For Jeff Bezos. Det synes Amazons aktionærer nok også var på tide. For Amazon har aldrig rigtig kunne præstere bundlinjeoverskud. Driften har i perioder været okay, men virksomheden har år efter år kastet store summer i udvikling og brugt millioner på indtog på nye markeder. Det har igen og igen udløst røde bundlinjetal, og det har resulteret i, at tvære medejere har foreslået at sparke Jeff Bezos ud af biksen.

Men den kritik er givetvis forstummet nu. For Amazon har nu i to kvartaler leveret overskud, og det er det, der har gjort, at stifter Jeff Bezos' formue er mere end fordoblet det seneste år. Faktisk udgør den årlige værditilvækst den største, som Bloomberg nogensinde har noteret sig på sit velhaverindeks, der dækker top 400.

På toppen af listen står stadig Microsoft-stifteren Bill Gates. Han menes at være god for 85 milliarder dollar. Nummer to på listen er spanske Amancio Ortega, der står bag tøjkoncernen Inditex, som er verdens største, og som er motoren bag hans formue på 73 milliarder dollar.

Nummer tre er investorguroen Warren Buffett, som menes at være god for cirka 63 milliarder dollar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Region

Flere sygehusansatte ramt af covid-19

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Annonce