Annonce
Aarhus

Amerikansk burgergigant åbner i Aarhus

<p>Nina Agdal er øjeblikkets mest hypede danske fotomodel - og så spiser hun ifølge lanceringen hos Bilka også Carl?s Jr.s burger. I 2013 var hun hovedperson i en reklame for burgerkæden, der blev vist under Superbowl. PR-foto</p>

Carl?s Jr. åbner i Bilka i Tilst til sommer. Varehuset har taget USA?s femtestørste burgerkæde, der tæller 1400 restauranter rundt i verden, under sine fødevarevinger.

USAs femtestørste burgerkæde når til Aarhus. Eller rettere til forstaden Tilst, hvor Carl's Jr. åbner i varehuset Bilka til sommer som endnu et fastfood-tilbud.

Annonce
_U2R2128.JPG Paris Hilton Carl's Jr. Commerical Shoot Santa Monica Airport Santa Monica, CA USA March 25, 2005 Photo by Jeff Vespa/WireImage.com To license this image (4852665), contact WireImage: +1 212-686-8900 (tel) +1 212-686-8901 (fax) info@wireimage.com (e-mail) www.wireimage.com (web site)

For mange er burgere mere en religion end et madtilbud. Er du til McDonald's eller Burger King? Nogle er til et helt andet brand. For eksempel Carl's Jr. Andre vil påstå, at burgerne stort set minder om hinanden, men det har skribenten aldrig påstået.

<p>Pr.Foto</p>

Lanceringen af Carl's Jr. og de 100 procent oksekødsburgere sker med en masse smukke og veldrejede kvinder som blikfang på PR-fotos og med historien om den amerikanske drøm under sloganet »Eat like you mean it« (»Spis, så du mener det«, frit oversat af redaktionen).

Bag de flammegrillede burgere står stifteren Carl N. Karcher og hans kone, Margaret. De brugte i 1941 deres opsparing på 15 dollar og lånte 311 dollar i deres bil for at købe en enkelt amerikansk pølsevogn i Los Angeles. I Californien, forstås. Karcher-familien fik deres lille forretning til at vokse, og i 1945 havde de fire amerikanske pølsevogne og åbnede en Carl's Drive-In Barbeque. I 1956 lancerede de den første Carl's Jr. restaurant, som fik navnet, fordi det var en mindre udgave af deres barbecue restauranter.

I dag har kæden 1403 restauranter verden over.

»Vi har fået rigtig mange forespørgsler fra burgerentusiaster i Aarhus og omegn, som gerne vil have Carl's Jr. til Østjylland. I øjeblikket driver vi fire restauranter, som alle er placeret i Bilka-regi i henholdsvis Næstved, Vejle, Aalborg og Kolding, så det manglede da bare, at vi også får en i Aarhus,« fortæller Michael Hald, Head of Franchise i Dansk Supermarked.

Ud over burgerne er Carl's Jr. kendt for sprøde Chicken Tenders, som fremstilles af hele stykker kyllingebryst, og håndpaneres og tilberedes friske i restauranten - for slet ikke at tale om milkshakes, som er fremstillet af rigtig vaniljeis.

Restauranten åbner i Bilka Tilst i øvrigt som en del af en større renovering, hvor hele varehuset bliver moderniseret.

»Det bliver Østjyllands flotteste varehus, og med Carl's Jr. under samme tag er der endnu en grund til at tage familien med på indkøb og indtage aftensmaden på byens bedste burgerrestaurant, siger Michael Hald, der garanterer, at flere danskere vil få mulighed for at stifte bekendtskab med det amerikanske burgerbrand.

Bag Carl's Jr. står CKE Restaurant Holdings, der er en privatejet virksomhed med hovedkvarter i Carpinteria, Californien. I slutningen af august 2013 bestod virksomheden og dens datterselskaber af 3318 franchises og egne restauranter i 42 amerikanske stater samt i 28 andre lande - blandt andet godt 1400 Carl's Jr. restauranter og 1944 Hardee's restauranter.

I Danmark topper McDonalds som landets største burgerkæde med 89 restauranter, derefter kommer Burger King med 32 restauranter. Halifax har 7, The Burger ligeledes, Carl's Jr. 4 restauranter, Cock's and cows har 3 restauranter, mens Grillen netop har åbnet sin fjerde restaurant - i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce