Annonce
Erhverv

Amerikansk enegang komplicerer Nord Stream for danske selskaber

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Nye sanktionstrusler gør sagen om den russiske gasledning Nord Stream 2 mere besværligt for danske selskaber.

Tirsdag blev den allerede komplicerede sag om den planlagte russiske gasledning til Europa Nord Stream 2 endnu mere problematisk. Ikke mindst for danske selskaber.

Danmark har i årevis været fanget i et geopolitisk spil med Rusland, Tyskland og USA, når det kommer til ledningen. Og tirsdag varslede den amerikanske energiminister, Rick Perry, så, at USA vil indføre sanktioner på virksomheder, der arbejder for Nord Stream 2.

- Vi er rigtigt kede af, at amerikanerne nu er gået solo og vil stramme sanktionerne mod Rusland uden at have koordineret i EU, siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

- Det er noget, der kan få ret store konsekvenser for europæiske virksomheder.

- Ofte er USA's sanktionsvåben brugt med et bevist røgslør, der skaber usikkerhed om, hvad man må og ikke må. Derfor er der mange virksomheder i Danmark, der vil fravælge at engagere sig i projektet.

Blandt de selskaber, der har solide ordrer til gasledningen, er Blue Water Shipping. Selskabet har dog ingen kommentarer, før USA har sat handling bag sine ord.

Danmark har en kernerolle i Nord Stream, da ledningen skal igennem dansk farvand og dermed godkendes af Danmark.

Danmark har holdt en beslutningen stangen ved eksempelvis senest at bede Nord Stream om en ansøgning til ny linjeføring.

Mens Rusland og Tyskland ønsker projektet, der vil lede mere gas fra Rusland til Tyskland, er en lang række østeuropæiske lande, Baltikum og ikke mindst USA imod.

De frygter, at det vil gøre det lettere for Rusland at presse dem på energiforsyningen, og USA ønsker ikke, at Europa bliver mere afhængig af russisk gas.

- Jeg føler mig overbevist om, at Nord Stream 2 bliver bygget, for man er allerede kommet ganske langt. Men det kan blive dyrere, og det kan trække yderligere ud, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.

- Russerne skal nok få den bygget, men amerikanske sanktioner vil sandsynligvis gøre projektet dyrere.

Han understreger, at projektet er vigtigt for Rusland og for Tyskland.

Samtidig siger han, at det giver mulighed for store returkommissioner - bestikkelse ved overbetaling af kontrakter. Det kan fastholde Ruslands interesse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce