Annonce
Udland

Amnesty: Mindst 106 er dræbt under demonstrationer i Iran

-/Ritzau Scanpix
Efter protester i Iran ses "uhyggeligt mønster af drab begået af iranske sikkerhedsstyrker", siger Amnesty.

Mindst 106 mennesker er dræbt i de demonstrationer, der brød ud flere steder i Iran i sidste uge.

Det siger Amnesty International i en meddelelse tirsdag.

Videomateriale, øjenvidneberetninger og oplysninger fra menneskeretsaktivister viser tilsammen "et uhyggeligt mønster af overlagt drab begået af de iranske sikkerhedsstyrker", skriver Amnesty International.

Dødstallet kan være endnu højere, tilføjer menneskeretsorganisationen. Ifølge nogle meldinger kan op mod 200 mennesker være blevet dræbt.

Statslige medier i Iran har kun skrevet om nogle få dødsofre.

Højtstående regeringsrepræsentanter, herunder også landets øverste leder, ayatollah Ali Khamanei, har beskrevet demonstranterne som "skurke" og givet sikkerhedsstyrkerne grønt lys til at sætte hårdt ind mod protesterne, skriver Amnesty.

- Myndighederne må omgående stoppe denne brutale og dødelige undertrykkelse og vise respekt for menneskeliv, siger Philip Luther, der er Amnestys research- og advocacydirektør for Mellemøsten og Nordafrika.

Øjenvidneberetninger og videoer viser, at snigskytter i nogle tilfælde har skudt mod menneskemængder fra hustage. Et enkelt sted er skuddene kommet fra en helikopter.

Søndag meddelte iranske myndigheder, at over 1000 mennesker var anholdt for at have deltaget i demonstrationerne. Amnesty frygter, at nogle af de anholdte kan blive udsat for tortur.

I flere iranske byer gik folk fredag på gaden for at vise deres modstand mod regeringens beslutning om at forhøje priserne på benzin og rationere en række varer i det sanktionsramte land.

Demonstrationerne begyndte få timer efter, at myndighederne oplyste, at prisen på benzin sættes op med 50 procent for de første 60 liter og med 300 procent for alt derover per måned.

De mindst 106 mennesker, der ifølge Amnesty har mistet livet under demonstrationerne, fordeler sig på 21 byer rundt omkring i Iran.

/ritzau/

Annonce
Læs Amnesty Internationals meddelelse her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce