Det er i detaljen, man skal finde forskellen på den nye og den gamle regerings holdning til Østjyllands ønskeseddel.
Der står ikke ligefrem Aarhus og Østjylland stemplet i panden på ministrene i Lars Løkke Rasmussens nye Venstre-regering.
Det nærmeste, vi kommer, er erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, der er opstillet i Hedensted og valgt i Østjyllands Storkreds.
I den tidligere SR-regering var Østjylland langt bedre repræsenteret på ministerposterne med Nicolai Wammen og Morten Østergaard - begge valgt i Aarhus - og Kirsten Brosbøl, valgt i Skanderborg.
Det er dog langt fra nyt, at der er langt mellem østjyderne på regeringskontorerne. Sådan var det også i 0'erne, da Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Her var Henriette Kjær (K) som først socialminister og siden familieminister alene om at være valgt i Aarhus og omegn.
Er det så en ulykke af de større, at Løkke ikke har fundet egnede ministeremner i landets næststørste by og nærmeste omegn?
Næppe.
Erfaringen fra SR-regeringen er ikke, at ministre med østjyske rødder i særlig grad begunstiger deres hjemegn. Og hånden på hjertet: Heldigvis for det. Ministre må formodes at være landspolitikere og ikke sognepolitikere.
Så mon ikke vores lille del af verden nok skal klare sig uden den store repræsentation i den nye og smalle Venstreregering?
Men hvad så med nogle af de store østjyske ønsker?
En udvidelse af E45 til tre spor i hver retning. En Kattegatforbindelse. Elektrificering af togdriften og en rejsetid på to timer mellem Aarhus og København. Statslig medfinansiering af de næste etaper af letbanen. Ny lufthavn. Og flere statslige midler til Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017.
Er vi med den nye regering kommet tættere på eller længere fra at få opfyldt ønskerne?
Lad os tage dem ét ad gangen.
Udvidelsen af E45 var kravlet pænt højt op på dagsordenen, allerede inden den nye regering trådte til. Således lovede den nu afgåede trafikminister, Magnus Heunicke (S), inden valgkampen gik i gang, at der allerede til efteråret ville blive truffet beslutning om næste etape af udvidelsen af E45.
I regeringsgrundlaget for den nye regering er E45 specifikt nævnt: Regeringen vil »løbende søge at forbedre fremkommeligheden på den østjyske motorvej E45.«
Så mon ikke vi her kører mod en bred politisk aftale om at udvide den østjyske motorvej hen ad vejen?
Kattegatforbindelsen er formentligt hverken kommet tættere på eller længere væk med regeringsskiftet. Den vil under alle omstændigheder ligge en del år ude i fremtiden og er så stort et projekt, at det er vanskeligt at forestille sig andet, end at det vil kræve et bredt forlig i Folketinget. Om den slags hedder det i regeringsgrundlaget:
»Råderummet for nye store investeringer er meget begrænset i de kommende år, da der allerede er igangsat mange infrastrukturprojekter. Ved investering i nye infrastrukturprojekter skal der gives prioritet til investeringer, der har et højt samfundsøkonomisk afkast.«
Kattegatforbindelsen bygger som idé dog på privat finansiering båret af en broafgift, som vi kender det fra Storebælt. Det offentlige vil dog skulle ofre en del på tilkørselsanlæg i begge ender af en bro.
Den nye transportminister, Hans Christian Schmidt, havde som tidligere transportminister i 2010-11 en forventning om at kunne sætte en analyse i gang af Kattegatforbindelsens konsekvenser. Det vil han snart kunne gøre, da DTUs længe ventede landstrafikmodel nu er afleveret til Transportministeriet, som efterregner modellen og ventes at kunne sætte den i brug efter sommerferien. Til den tid vil vi så kunne begynde at få beregninger på det samfundsøkonomiske afkast af en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland.
Elektrificeringen af togdriften og timedrift mellem landets store byer er aftalt i et forlig mellem den tidligere regering og blandt andre Dansk Folkeparti.
Alene derfor er det svært at se, hvordan den nye regering skulle kunne samle flertal for at ændre den beslutning, selv om finansieringen - Togfonden, der bygger på midler fra ekstra-beskatning af olieudvinding i Nordsøen - ikke lige er Venstres kop te. Omvendt er Venstre dog heller ikke modstander af at elektrificere tognettet.
Men regeringsskiftet kan forsinke elektrificeringen. I regeringsgrundlaget hedder det: »Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden DK og om nødvendigt tilpasse udrulningen af Togfonden.«
Der er ingen tvivl om, at den nye regering mener, at forgængeren havde for meget fokus på kollektiv trafik og for lidt på asfalt.
I regeringsgrundlaget er det diplomatisk beskrevet sådan: »Regeringen ønsker en transportpolitik, hvor der er balance mellem investeringer i vejprojekter og kollektiv trafik.«
Oversat til århusiansk betyder det, at udsigten til rundhåndet statslig støtte til letbanens næste etape - til Brabrand og en forlængelse fra Lisbjerg til Hinnerup - ikke er blevet lysere.
Her er det dog vigtigt at huske, at den nye regering er en lille mindretalsregering, der nok kan have sine politiske prioriteringer, men som nødvendigvis må indgå masser af kompromisser, hvis den vil overleve.
Drømmen om en ny lufthavn ved Thomasminde er næppe kommet tættere på at gå i opfyldelse efter regeringsskiftet. Det er først og fremmest et lokalt anliggende at bane vejen og skaffe investorer til det projekt.
En flytning fra Tirstrup til Thomasminde vil dog skulle godkendes af transportministeren og dermed Folketinget. Uanset politisk farve har folketingspolitikerne hidtil ikke ligefrem stået i kø for at støtte en ny lufthavn ved Aarhus, der vil svække landsdelens eneste større lufthavn i Billund.
Regeringsgrundlaget indeholder da heller ikke et ord om Aarhus Lufthavn. Til gengæld indeholder det kimen til, at det kan blive lidt lettere at komme fra Aarhus til Billund: »Regeringen vil igangsætte en undersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Give-Billund-Lunderskov,« står der.
Motorvej mellem Give og Billund vil betyde kortere køretid fra Aarhus til Billund.
Den tidligere kulturminister Marianne Jelved (R) skuffede byrådet i Aarhus ved kun at bevilge 145 mio. kr. i støtte til Aarhus som kulturhovedstad i 2017. Politikerne havde sat næsen op efter 200 mio. kr.
Der er næppe grund til at tro, at den nye kulturminister, Bertel Haarder (V), rethinker forgængerens beslutning og hæver det beløb. Ej heller selv om en enig magistrat mandag skrev til den nye regering for at byde den velkommen og minde om alle ønskerne fra Aarhus.
