Annonce
Østjylland

Analyse af sårbare børn: Vigtig viden går tabt

Lone Jakobi (S), der er formand for bønr-, uddannelses- og kulturvalget har fået noget at tænke over, og arbejde videre med, i rapporten om sårbare børn og unge i Odder Kommune. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Sundhedsplejerne udnyttes ikke godt nok, der er for lang ventetid hos PPR og vigtige informationer, der går tabt mellem institutioner og skoler. Det er nogle af de ting, der går igen i den analyse af sårbare børn, som netop er blevet offentliggjort af Odder Kommune.

Odder: Odder Kommunes politikere er enige. De vil være bedre til at inkludere flere børn. Og en netop offentliggjort rapport med en analyse af sårbare børn og unge i skoler og dagtilbud viser, at også lærere, pædagoger og forældre er meget motiverede til at få inklusionen til at blive en succes.

Men antallet af børn i specialklasser viser et billede af en stor forskel mellem de gode intentioner og realiteterne.

Derfor besluttede byrådet ved årsskiftet at iværksætte en analyse, der skal afsløre hullerne i inklusions-osten.

Overordnet set er der en opgave i at finde ud af, om kommunen bruger ressourcerne godt nok.

- Vi burde ikke have for få ressourcer, men måske bruger vi ikke ressourcerne rigtigt. Det er noget af det, vi skal have kigget på nu, siger Lone Jakobi.

Annonce

Det er psykolog og Ph.d Camilla Dyssegaard, suppleret af professor Niels Egelund, der har udarbejdet analysen.Der er lavet fokusgruppeinterview i dagpleje, dagtilbud og skoler.

Et fokusgruppeinterview om det tværgående samarbejde, og et på forvaltningsniveau.

Fire elever fra specialklasser, to tidligere specialklasseelever og to inkluderede elever er der også lavet interview med, ligesom der er gennemført tre fokusgruppeinterviews med forældre til børn i specialklasse, til inkluderede børn og til sårbare børn i dagtilbud.

Der er gennemført i alt 30 interviews med i alt 144 deltagere i arbejdet med analysen.

Læs hele rapporten her

Overfyldte specialklasser

I forbindelse med den nye skolestruktur valgte kommunen at nedlægge specialklasserækken på Skovbakkeskolen, fordi der ikke var så mange børn i specialklasserne, som følge af den øgede fokus på inklusion.

I stedet samlede man specialklasserne på Hou Skole og Parkvejens Skole.

Men i analysen peges der på, at der er fulgt mange problemstillinger med den løsning, ikke mindst da antallet af elever i specialklasserne mere end fordobledes ved begyndelsen af dette skoleår.

- Det var ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, og vi kommer til at se på, om det var klogt at lukke specialklasser, men det er også vigtigt, at enhederne ikke bliver for små ifht. kompetencerne, understreger udvalgsformanden.

Sundhedsplejerskerne skal mere med

Analysen peger også på, at der er for lidt fokus på den tidlige indsats, og at flere gerne vil have sundhedsplejerskerne mere på banen - også når barnet er fyldt ni måneder.

Sundhedsplejen opfattes som en uudnyttet ressource, som ellers ofte kan være de første til at opdage tegn på et problem hos et barn. Samtidig har sundhedsplejerskerne ofte et tillidsfuldt forhold til også de sårbare familier.

- Sundhedsplejerskerne kaldes på fra flere sider, så hvordan får vi deres viden med videre. Det er noget af det, vi kommer til at se på i forhold til den tidlige opsporing, siger Lone Jakobi, og fortsætter:

- Hvis vi gør noget mere tidligere, skal der bruges færre ressourcer senere.

Information går tabt

Der er en oplevelse af, at masser af informationer går tabt i systemet, særligt ved overgangene fra dagtilbud til skole, men også mellem skoletrinnene og mellem forældre og skole/institution. Og mellem almenområdet og specialområdet. Årsagen er manglende samarbejde på tværs og mellem hjem og institution.

- Der skal være bedre samarbejde, på det punkt er rigtig meget plads til forbedring, erkender Lone Jakobi.

- Vi skal blive meget bedre til at inddrage både børn og forældre. Og så skal vi have styrket fokus på dem, det hele handler om - børnene, understreger Lone Jakobi, som i den sammenhæng hæfter sig særligt ved, at motivationen er til stede hele vejen rundt.

- Det er jo et brandgodt udgangspunkt for det videre arbejde, mener udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce