Annonce
AGF

Analyse: AGF kæmpede forgæves mod DM-sølvvindere

AGF kæmpede forgæves mod FC Midtjylland i sæsonens første hjemmekamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Festen forduftede, da FC Midtjylland endte med at tage alle tre point med hjem til Herning søndag eftermiddag.

AGF havde ellers dækket op til den helt store tre retters med Aarhus Walk inden sæsonens første hjemmekamp foran små 12.000 tilskuere på det udskældte stadion. De fik dog aldrig desserten serveret.

Cheftræner David Nielsen havde valgt to ændringer i startopstillingen i forhold til seneste runde i Parken mod FC København. Jakob Ankersen var bænket til fordel for selvtillidsfyldte Jon Dagur Thorsteinsson og William Eskelinen havde fået handskerne i stedet for Oscar Whalley.

I første omgang var det førstnævnte, der var i fokus.

Thorsteinsson var sammen med en veloplagt duo i Nicolai Poulsen og Mustafa Amini konstant farlige i kampens første ti minutter, hvor AGF havde krammet på gæsterne. Og set i bakspejlet var det her, de skulle have scoret, hvis de skulle have besejret seneste sæsons sølvvindere.

Så småt slog FC Midtjyllands fysik igennem. Af uransagelige årsager foretrækker cheftræner Kenneth Andersen den skaldede udgave af Marouane Fellaini, Simon Okosun, i stedet for den tidligere landsholdsspiller Jakob Poulsen. Men selvom Okosun primært lader til at være på banen for at heade og tackle, så har han mange holdkammerater, der er vidunderlige fodboldspillere.

Og med kombinationen af teknik, fart og rå muskelkraft tvang gæsterne sig ind i kampen og endte med at have overtaget.

AGFs besøg hos Jesper Hansen blev sjældnere. Til sidst handlede det mest om at lukke af og forsvare det ene point.

David Nielsen satte godt nok Tobias Sana og Jakob Ankersen på banen i et håb om at finde en matchvinder, men det blev i stedet udeholdet, der fik held med en indskiftning. Med få minutter tilbage af kampen løb Mikael Anderson dybt. Den brasilianske kunstner Evander fandt ham med en fin stikning. Og så var det, at føromtalte William Eskelinen bragte sig selv i centrum.

Han kom buldrende ud i sin modstander, der forståeligt væltede omkuld. Evander omsatte straffesparket med stor sikkerhed.

AGF gjorde, hvad de kunne. Og havde det ikke været for en lidt for ivrig debutant havde de fået ét point at tygge på. I stedet må de nøjes med dét, de fik oppe i Hobro, som status for sæsonen så langt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce