Annonce
Indland

Analyse: De rigeste danskere er blevet rigere

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Danmark ligner ikke længere det øvrige Skandinavien, når det gælder indkomsten hos den rigeste procent.

De rigeste danskere - den ene procent, der tjener mest - havde i begyndelsen af 1990'erne en andel af danskernes samlede indkomst på omkring syv procent.

Men den er nu steget til 11 procent af den samlede indkomst. Det viser en analyse fra tænketanken Kraka i samarbejde med konsulentvirksomheden Deloitte. Det skriver Jyllands-Posten.

Dermed er Danmark stukket af fra det øvrige Skandinavien, hvor den rigeste procent i både Norge og Sverige ligger på omkring otte procent af de samlede indkomster.

Danmark ligger nu på niveau med et land som England.

Professor Kasper Lippert-Rasmussen, der forsker i ulighed ved Aarhus Universitet, advarer om udviklingen.

- Vil man gerne have et retfærdigt samfund, er der grund til at være alarmeret, siger han til Jyllands-Posten.

Udviklingen er accelereret siden finanskrisen, og den er drevet af højere toplønninger og øget formueindkomst, vurderer Kraka.

Fungerende politisk ordfører Peter Hummelgaard (S) kalder udviklingen stærkt bekymrende.

- Det er en udvikling, som de fleste nok desværre godt kan genkende. Det handler ikke om misundelse, men om retfærdighed og rimelighed og om sammenhængskraften. Et lige samfund er også et mere stabilt samfund, siger han til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet vil bremse udviklingen ved at begrænse fradragsmulighederne for lønninger på over ti millioner kroner og indføre højere skat på store formueindkomster.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser, at der er grund til bekymring.

- Der er selvfølgelig en grænse for, hvor ulige et samfund kan være. Men jeg synes ikke, at Danmark er der. Vi skal ikke bekæmpe rigdom – men fattigdom, siger han til Jyllands-Posten.

Tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der arbejder for arbejder for at fremme social retfærdighed, er bekymret over udviklingen.

- Det er en meget uheldig udvikling. Og det er i høj grad uheldigt, fordi det er politiske beslutninger, der har gjort, at de er blevet rigere.

- Det er ikke noget, der er kommet som følge af ny teknologi eller globalisering, siger Lars Andersen, direktør i tænketanken, til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce