Annonce
Erhverv

Analyse: Detailhandlen i en brydningstid

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er netbutikker som den tyske tøjhandler Zalando, amerikanske Amazon og svenske H&M, der topper listerne over de mest populære netbutikker i Danmark.

Noget længere nede finder man Nemlig.com, der snart har ti års jubilæum som et fuldt udrustet supermarked på nettet.

Der er altså en vis træghed i danskernes indkøb af dagligvarer på nettet, og det kan man også mærke på supermarkedskædernes lyst til at sælge online.

Nemlig.com, der har Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen i ryggen, har foreløbigt tabt en masse penge på at levere dagligvarer i stadigt flere byer i Danmark. Men samtidig har netbutikken givet et godt billede af, hvordan fremtidens dagligvareindkøb kan se ud, og det har ikke undgået de gamle konkurrenters opmærksomhed.

Medlemsejede Coop har også følt trang til at gå om bord i nethandlen, og det sker med et landsdækkende onlinesupermarked, Coop Mad. Det har også til gode at tjene penge.

Der er mange udfordringer i at sælge oksefars, mælk og flødeboller på nettet. Supermarkedernes centrallagre er bygget til at sende store mængder af varer på paller ud til butikkerne, men det er en helt anderledes opgave at pakke 20 forskellige varer til en enkelt forbruger.

Samtidig er det enormt dyrt at sende en varebil helt ud til kundens adresse. Og netop den sidste kilometer ud til kunden har været en væsentlig årsag til, at detailhandlens mest pengestærke aktør i Danmark, Salling Group, har holdt sig langt væk fra onlinesupermarkeder.

Samtidig er det uklart, om danskerne - bortset fra en gruppe meget omstillingsparate firstmovers - overhovedet har lyst til at fylde køleskabet gennem en netbutik.

Danskerne er nemlig hyppige gæster i dagligvarebutikkerne. Ifølge Retail Institute Scandinavia kommer vi der gerne flere gange om ugen, og vi køber oftest ind lidt ad gangen. Hele 52 pct. af alle danskere over 18 år køber ind minimum tre gange om ugen.

Det siges, at der i Danmark er dagligvarebutikker nok til at forsyne en befolkning på 15 millioner mennesker, og den store tæthed af butikker bruges ofte som en forklaring på, at danskerne ikke i højere grad finder det interessant at købe mælken på nettet.

Derfor vækker det opsigt, når en discountkæde som Netto - ejet af den ellers så konservative Salling-koncern - pludselig giver sig i kast med e-handel med fragt af varer helt ud til kundens hoveddør. Alt det, som Salling Group ellers har takket klart nej til.

Tricket er, at Netto kun vil sælge kedelige basisvarer på nettet. Det er langt nemmere at håndtere end ferske fødevarer, og det reducerer også omkostningen ved at sende papkasserne det sidste stykke vej ud til forbrugerne.

Varerne skal købes på abonnementsbasis, og det koncept kendes fra pioneren Aarstiderne.com, der sidste år solgte grøntsager og måltidskasser for næsten 700 millioner kroner. I 2017 købte Salling Group den mindre rival Skagenfood og har siden høstet brugbare erfaringer om at sælge gennem abonnement.

Og måske er Netto-direktøren Michael Løve påvirket af sine yngste kunder. En analyse fra Ebeltoft Group har vist, at hele 37 pct. af de danske forbrugere under 37 år er interesserede i abonnementsløsninger på dagligvarer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Tak for at alle magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar på det sociale område

Det sociale område i Aarhus Kommune skulle spare 90 millioner kroner i 2020. Det ville blandt andet gå ud over mennesker, som bor på bosteder, psykisk syge, unge hjemløse. 18. februar var der møde mellem budgetforligspartierne fra 2019, hvor partierne skulle indgå aftale om, hvorledes man skulle forholde sig til de 90 millioner kroners besparelser på det sociale område. Besparelserne blev i politisk sprog kaldt ”Balanceplan”. Inden da var der kommet ikke færre end 102 høringssvar fra privat personer, foreninger mv. Og 18. februar var der indkaldt til demonstration med sloganet ”En værdig balance ja tak! Balanceplan/besparelser nej tak”. Flere handicaporganisationer og fagforeninger var enten medarrangør eller støttede op om demonstrationen, og selvom det blæste og regnede, dukkede cirka 250 deltagere op. De 102 høringssvar og demonstrationen imod besparelserne må have gjort indtryk på forligspartierne, som dækker Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative og Venstre, for i løbet af aftenen blev de enige om at lette på besparelserne på cirka 45 millioner kroner. Der skal altså ”kun” spares det halve af de 90 millioner kroner, som ellers var udgangspunktet. Det, som jeg er mest glad for, er, at alle Aarhus Kommunes magistrater samt borgmesterens afdeling hjælper til. Hvorfor skriver jeg det? Fordi der er tradition for, at magistraterne ikke hjælper hinanden, men har nok i deres egen magistrat. Nu har jeg boet i Aarhus Kommune siden 1993 og fulgt med i byrådsarbejdet siden 2000. For mig er det første gang, at alle magistrater og borgmesterens afdeling medfinansierer på et bestemt område – i dette tilfælde det sociale område. Desværre kan alle, som er under det sociale område, ikke friholdes for besparelser, og nogle vil nok også mene, at det kunne være gjort bedre. Men når jeg ser, at alle syv partier i forligskredsen har skrevet under, og der dermed ”kun” skal spares cirka 45 millioner kroner i stedet for de oprindelige 90, så gør det mig glad – også selvom jeg ikke har sat mig 100 procent ind i, hvor man på det sociale område skal spare de 45 millioner. Tusind tak, for at alle Aarhus Kommunes magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar og medfinansierer for at undgå for store huller på det sociale område.

Danmark

Podcast: Politik med Funding og Løvkvist - Mette F flygter fra venstreorienteret helvede i Fælledparken

Annonce