Annonce
Indland

Analyse: Familier med alvorligt syge børn mærket for livet

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det har store konsekvenser for både børn og forældre, når et barn bliver ramt af en alvorlig sygdom.

Det er ikke kun frygt, sorg og bekymring, der præger familier med alvorligt syge børn.

Det har også store og livslange konsekvenser for økonomi, uddannelse og karriere i de familier, hvor et barn bliver ramt af kræft, epilepsi, hjerneskader eller andre alvorlige sygdomme og ulykker.

Det skriver Politiken på baggrund af en ny analyse.

Mens børnene klarer sig dårligere i skolen, får forældrene ofte en lavere indkomst og en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med raske børns forældre.

I perioden fra 1994 til 2018 faldt lønindkomsten for de syge børns forældre gradvist med op til fem procent sammenlignet med andre forældregrupper.

Det svarer til en årlig indkomst, der i snit er knap 10.000 kroner lavere for mødre og knap 15.000 kroner lavere for de fædre, der har alvorligt syge børn.

Det viser de hidtil mest omfattende analyser af familier med alvorligt syge børn.

Analyserne er udarbejdet af brancheorganisationen Forsikring & Pension og er baseret på data om 1,1 million børn, 570.000 mødre og 560.000 fædre.

- Det er overraskende, at konsekvenserne er så store så længe. Men det stemmer ret godt overens med det, vi ved i forvejen, nemlig at børn er utrolig vigtige for vores indkomster, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til Politiken

Han betegner undersøgelsen som en øjenåbner.

- Syge børn har meget stor betydning for familiernes økonomi, og her ser det faktisk ud, som om det både er mor og far, der bliver ramt på indkomsten, siger han.

Også for de syge børn er de langsigtede konsekvenser af alvorlig sygdom tydelige, viser den nye analyse.

Eksempelvis er karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i gennemsnit 0,3 karakterpoint lavere hos de børn, der har været alvorligt syge i løbet af barndommen.

Godt 12 procent af de børn, der rammes af sygdom eller ulykke, deltager slet ikke i 9.-klasses-eksamener i dansk og matematik.

Dermed er der mere end dobbelt så mange, der dropper afgangseksamen blandt syge børn end blandt raske.

/ritzau/

Annonce
Link til den citerede artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce