Annonce
Erhverv

Analyse: Købmanden Lars Larsen havde en udløbsdato

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

- Jeg har ingen udløbsdato, sagde Lars Larsen, da han for et år siden stillede op til fødselsdagsinterview, fordi han fyldte 70.

Købmanden bag Jysk-koncernen var dengang stadig bestyrelsesformand for et livsværk, som havde rundet 2600 butikker i 50 lande.

Alligevel viste der sig at være en udløbsdato, der lå tættere på, end nogen havde anet. I går, mandag, gik Lars Larsen bort efter et kort sygdomsforløb med leverkræft.

De mange flotte ord, der blev skrevet, da Lars Larsens sygdom blev kendt i juni, blev nu skrevet om til mindeord og kondolencer. Alt fra iværksættere til de øverste topchefer, fra almindelige lønmodtagere til ministre, satte ord på, hvordan Lars Larsen har sat dybe aftryk, der rækker langt ud over driften af en butikskæde med fokus på dyner, melaminkommoder og havemøbler.

Jysk nåede at fejre 40-års jubilæum med Lars Larsen, der undervejs var blevet Danmarks fjerderigeste, men samtidig var i øjenhøjde med de kunder, der købte hans produkter i butikkerne ude ved indfaldsvejene.

Lars Larsen bliver husket for at trodse små kår i en barndom uden en far og med en psykisk syg mor. Han løb en stor risiko, da han i 1979 åbnede Jysk Sengetøjslagers første butik i Aarhus, og risikoviljen holdt han fast i igennem alle årene.

Sommetider måtte han bakke ud af projekter, der ikke viste sig levedygtige. Hans rejsebureau, Larsen Rejser, skulle ride videre på sengetøjslagrenes succes og købmandens kendte ansigt, men måtte sælges efter mangeårige tab.

Til gengæld er mange andre satsninger blevet til succeser, og blandt iværksættere får man idolstatus for at afprøve de skæve idéer. Lars Larsen gjorde det, imens han holdt iskoldt fokus på sin kerneforretning i Jysk.

Han fremhævede gerne, at han var en selvgjort købmand uden fine eksamenspapirer. Han havde med andre ord ikke læst sig til, hvordan man udvikler sin første butik til en international kæde, hvordan man håndterer væksten, om kunsten af rekruttere massevis af nøglemedarbejdere på alle niveauer og alt det andet, som følger med.

Det begyndte med købmandskab, som kræver en god næse for at skaffe de varer, som opfylder kundernes behov til den rigtige pris. Den egenskab blev udvidet med en sans for forretning, der gjorde Jysk til et milliardforetagende, der ser ud til at have en stor fremtid foran sig.

Det er store ord i en tid, hvor forbrugerne ændrer adfærd, og salget rykker til internettet. Jysk konkurrerer både mod giganter som Ikea og Amazon, men det er en udfordring, som Lars Larsen tog i stiv arm. Sammen med sin ledelse fastholdt han et momentum for at udvikle Jysk-koncernen, så den stadig er svær at komme udenom.

- Vi tager kampen op mod Amazon. Hver gang, vi åbner nye butikker i nye lande, bliver vi stærkere, sagde Lars Larsen sidste år.

For ganske nylig nåede en af Jysk-grenene, Jysk Nordic, en milepæl ved at nå en onlineomsætning på en milliard kroner i løbet af blot 1 måneder. Salget går ikke ud over de fysiske butikker, for kunderne foretrækker i vid udstrækning af hente deres onlinevarer i den nærmeste Jysk-butik. Og det skulle være en dårlig købmand, der ikke forsøgte sig med lidt mersalg, når kunden alligevel står i butikken.

Nu skal Jysk klare sig uden Larsen. Generationsskiftet har købmanden planlagt igennem en årrække, og tilbage i juni, da kræften pludselig kom på tværs, kunne Lars Larsen trække sig som bestyrelsesformand. Den post udfyldes nu af hans søn, Jacob Brunsborg, der sikrer, at familien ikke blot bevarer ejerskabet, men også er inde over store beslutninger i fremtiden.

Den daglige drift ligger i hænderne på Jan Bøgh, der er Lars Larsens mangeårige fortrolige. Tidligere i år fik han ekstraordinært stor magt, da man droppede en historisk betinget opdeling af Jysk-koncernen i Jysk Nordic og Dänisches Bettenlager i Flensborg.

Det senest udmeldte mål er, at Jysk skal vokse til 5000 butikker. Ved redaktionens slutning var man nået over 2800 butikker i 52 lande.

Annonce

Lars Larsen har sat dybe aftryk, der rækker langt ud over driften af en butikskæde med fokus på dyner, melaminkommoder og havemøbler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce