Annonce
Erhverv

Analyse: Klimaplan skal løse bankernes tillidskrise

Nu vil bankerne også være grønne, men nationalbankdirektør Lars Rohde advarer mod at give kunstige rabatter til grønne kunder. Vindmøller er et eksempel på investeringer, der er begyndt at være profitable - udover at være klimavenlige. Arkivfoto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix)

- Undskyld, sagde formanden for bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, ved årsmødet for et år siden.

Michael Rasmussen, der også er topchef i Nykredit, undskyldte for banksektorens svigt med manglende hvidvaskkontrol og svindel med udbytteskat som de mest aktuelle sager.

Mandag var branchen samlet igen til årsmøde i Skuespilhuset i København. Den øverste ledelse fra stort set alle danske pengeinstitutter sad klar til en ny opsang fra deres formand.

Det er klart, at der i det seneste år er gjort en masse for at stramme op for hvidvask. Bankerne har ansat omkring 1400 flere medarbejdere, der alene beskæftiger sig med compliance - det engelske ord for at overholde gældende regler. Men bankernes image hos borgerne er stadig dårligt, og i mellemtiden har vi fået en socialdemokratisk regering, der ser ud til at ville straffe bankerne med hidsige særskatter.

Noget må der gøres. Så hvad griber de danske pengeinstitutter til?

Rigtigt gættet: Finanssektoren lancerer 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan sætte skub i den bæredygtige omstilling af samfundet.

Arbejdet er lagt i hænderne på et nystiftet Forum for Bæredygtig Finans, der anbefaler, at bankerne begynder at måle CO2-aftryk i deres udlån og investeringer. Det skal naturligt lede frem til, at både banker og realkreditinstitutter låner mere ud til bæredygtige ejendomme, transportformer og landbrug, som det hedder.

Det er jo ikke den enkelte bankfilial, der skal have solceller på taget. Finanssektoren vil bruge sine muskler til at finansiere de virksomheder, der har et grønt bud på fremtiden.

- Vi er en afgørende drivkraft i den grønne omstilling herhjemme, sagde Michael Rasmussen i sin tale i år.

Finans Danmarks direktør Ulrik Nødgaard kaldte endda klimainitiativet for en gamechanger. Spørgsmålet er, om den bæredygtige finans vil sætte en helt ny dagsorden for den grønne omstilling - eller om den skal sætte en ny dagsorden for danskernes opfattelse af bankerne.

Banker har jo alle dage været sat i verden for at understøtte sunde investeringer, der giver et stabilt afkast til bankernes ejere og udsætter dem for den mindst mulige risiko.

Derfor er det logisk, at bankerne skal være varsomme med at give lån til kulkraftværker, udvinding af råolie eller en fabrik, der vil investere kraftigt i en ny, CO2-belastende produktion. Bankerne skal ikke sige nej af hensyn til klimaet. De skal gøre det, fordi de løber en stor risiko ved at sende penge efter virksomheder, der har fremtiden bag sig.

Det er oplagt, at regeringen med sine ambitiøse klimamål vil straffe virksomheder, der lader som ingenting og fortsætter en massiv udledning af drivhusgasser. Det kræver omtanke at låne penge ud til dem.

Vestas har for længst meldt ud, at køberne af vindmøller ikke længere gør det udelukkende for at passe på klimaet. De gør det, fordi vindmøller lige nu ser ud til at være en rigtig profitabel forretning.

Nationalbankdirektør Lars Rohde var også på scenen på Finans Danmarks årsmøde. Han indledte i tråd med tidsånden med at tale om klimaforandringer. I Nationalbanken har man regnet på, hvordan stigende vandstand kan true værdien af danskernes huse og dermed koste bankerne og samfundet tab.

Men han løftede også en pegefinger over for bankerne og advarede om, at de ikke skal give kunstige rabatter til grønne løsninger. Iveren efter at fremstå klimabevidst må altså ikke friste en bank til at tildele lån til projekter, der ikke lever op til kravene fra godt gammeldags bankhåndværk.

Med andre ord er bankernes nye klimatiltag først og fremmest ord. Men det kan også være tiltrængt, når alle er mætte af at høre om hvidvask.

Annonce
Det er ikke den enkelte bankfilial, der skal have solceller på taget. Finanssektoren vil bruge sine muskler til at finansiere virksomheder, der har et grønt bud på fremtiden.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce