Annonce
Danmark

Analyse: Knytnæven har ramt Trine Bramsen - nu handler det om at blive på benene

Forsvarsminister Trine Bramsen under pressemøedet om den verserende sag om manglende kontrol og svindel i Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Trine Bramsen står med sin første møgsag: Svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse. Nu handler alt om, at hun ikke kommer til at træde det mindste ved siden af i håndteringen af sagen.

Analyse

Annonce

1. Alle har en plan, indtil de får en knytnæve i ansigtet

Alle har en plan, indtil man får en knytnæve i ansigtet. Sætningen er udtalt af den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning Mike Tyson, men mon ikke forsvarsminister Trine Bramsen kan nikke genkendende til citatet?

For en uge siden gik hun rundt på Buckingham Palace i lykkelig uvidenhed om skandalen, der truede. Men da festen i anledningen af NATO’s 70-års fødselsdag var slut, ringede telefonen. Klokken var tæt på midnat, og i den anden ende var forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel.

Han kunne fortælle, at Rigsrevisionen var på trapperne med en sønderlemmende kritik af Forsvarets Ejendomsstyrelse, hvor det ser ud til, at der er begået ulovligheder. Der var sågar journalister, der havde opsnappet historien og var begyndt at snuse. De vidste altså besked om sagen før den ansvarlig minister.

Pludselig var alle Trine Bramsens planer om selv at sætte en dagsorden kastet til side. Nu handlede det alene om at håndtere en kæmpe krise.

Og på den måde illustrerer den voksende skandale i Forsvaret meget fint, hvad det vil sige at være toppolitiker og minister: Man kan gøre sig strategiske tanker og lægge nok så mange masterplaner, men de holder kun, indtil der pludselig sker noget uventet. Indtil knytnæven rammer en i ansigtet.

2. Håndteringen bliver afgørende

Sagen er en rigtig møgsag, men det er ikke Trine Bramsens møgsag. Forstået på den måde, at hun ikke selv er direkte impliceret i skandalen.

Det betyder dog ikke, at sagen er ufarlig for forsvarsministeren. Hun har ansvaret for at få ryddet op, så befolkningen fortsat kan have tillid til Forsvarets omgang med skatteydernes penge.

Groft sagt vil Trine Bramsen ikke blive holdt ansvarlig for, hvad der skete op til, at departementschefen ringede til hende, men alt, hvad der ligger efter onsdag den 4. december klokken lidt i midnat, er hendes ansvar. Det bliver hendes evne til at håndtere denne sag, der kommer til at afsløre, om hun er en driftsikker minister eller ej.

Indtil videre har den uprøvede minister vist handlekraft. Departementschefen fik som en anden skoledreng besked på at aflevere en redegørelse i løbet af tre døgn, og da denne forelå, fritog Bramsen prompte direktøren for Forsvarets Bygningsstyrelse og koncernstyringsdirektøren i hendes eget departement for tjeneste.

Derudover er der blevet igangsat en række undersøgelser af sagen, ligesom forsvarsministeren ikke vil afvise flere personalemæssige konsekvenser på et senere tidspunkt, hvilket er politiker-lingo for flere fyringer.

Det bliver afgørende for Trine Bramsen, at hun i oprydningsarbejdet får fat ved nællens rod. Viser det sig om et eller to år, at hun ikke fik ryddet ordentligt op, men at ulovlighederne er fortsat, så bliver det hende, de politiske modstandere og journalisterne kommer til at gå efter og ikke embedsmændene.

3. Mistilliden stråler ud af ministeren

Det var et besynderligt pressemøde, forsvarsministeren fik holdt. Selvom Trine Bramsen fik slået fast, at hun har tillid til sin departementschef, så strålede stort set alt, hvad hun sagde af det modsatte.

Et utal af gange fik ministeren således flettet formuleringer så som: ”Det er sådan, jeg har fået forelagt informationerne”, ”som jeg er blevet informeret af departementet” eller ”på baggrund af de informationer, jeg har fået forelagt af ministeriet”. Det var tydeligt, at ministeren gjorde alt for at holde sagen og hendes eget beslutningsgrundlag ud i strakt arm.

Det er nærliggende at antage, at hun gjorde dette, fordi hun ikke stoler på den redegørelse, hun har fået. Ved hele tiden at understrege, at hendes beslutninger hviler på departementets oplysninger, sikrer hun sig også, at det står fuldstændig klart, at det er deres fejl og ansvar, hvis det efterfølgende viser sig, at disse er mangelfulde eller fejlagtige.

Man må antage, at departementschef Ahrenkiel var blevet fyret nu, hvis det var det, Trine Bramsen ville. Men man må håbe for den garvede embedsmand i forsvarsministeriet, at den redegørelse, han har afleveret til sin minister og som bærer hans navn, er korrekt. Viser det sig, at der er fejl og mangler, kan han nok godt begynde og se sig om efter et nyt arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce