Annonce
Erhverv

Analyse: Nu bliver det dyrere at være bankkunde

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er som om, at bankkrisen bliver ved med at gå et gear op. At de lave renter presser bankerne, kan ikke kaldes en nyhed. Men de lave renter, der i første gang lignede et kortvarigt fænomen, som bankerne måtte stå igennem, ser ikke ud til at forsvinde.

Hverken til næste år eller i al overskuelig fremtid. Måske får vi en hel generation, der kun kender til lave eller ingen renter, som man kender det fra Japan.

Med Finanstilsynets direktør Jesper Bergs nye udmelding om, at bankerne står til at blive langsomt kvalt, rynker man igen panden. Jesper Berg er en usædvanlig embedsmand i spidsen for landets banktilsyn. Han kom direkte fra et job på den anden side, hos Nykredit Bank, hvor han var direktør med ansvar for regulering.

I banksektoren er Jesper Berg derfor respekteret for at have dyb indsigt i bankernes vilkår. Måske håber bankdirektørerne på, at Bergs bekymrede opråb vil skabe bedre forståelse for, at samfundet skal holde op med at prygle bankerne.

Der er ingen tvivl om, at bankerne rangerer lavt i mange danskeres anseelse. Bankernes løbske økonomi, der var med til at skabe finanskrisen, er ikke glemt. De seneste års skandalesager har bestemt ikke styrket branchens image. Så sent som i går blev sektorens kronjuvel, Danske Bank, sigtet af SØIK (Bagmandspolitiet) i en dybt pinlig sag om at sælge et investeringsprodukt, som kunderne ikke kunne tjene penge på, når gebyrerne til banken var betalt.

Det er svært at samle politiske opbakning til at komme banker til undsætning, der gang på gang knyttes til skandalesager i den helt store liga.

Omvendt mener bankerne, at de udfylder en vigtig samfundsrolle, hvor virksomhederne kan låne penge til at finansiere deres vækst, skabe arbejdspladser og betale skat. Borgerne kan gå i banken og låne til hus og bil. Hvis vi ikke havde bankerne, var vi nødt til at opfinde dem.

Med de faldende overskud i bankerne er man bare nødt til at finde på nye indtægtskilder. Gebyrskruen er et oplagt sted at starte, for bankkunder er traditionelt set loyale, og de fleste ender med at acceptere prisstigninger i banken.

Velhavende kunder skal indstille sig på at betale renter for at have penge opbevaret i bankerne. De første banker satte grænsen ved 7,5 millioner kroner, men hurtigt blev grænsen sænket drastisk til 750.000 kroner. Dermed kan beløbet hurtigt falde endnu længere ned. Merkur Andelskasse er lige nu førende med et loft på blot 250.000 kroner, hvorefter kunderne skal betale negative renter.

Selv da har bankerne store udgifter til at opbevare danskernes penge i Nationalbanken. Bankerne har tryglet nationalbankdirektør Lars Rohde om at få hævet loftet for, hvornår der skal betales renter for indeståender, men de er blevet mødt med en kold skulder.

Men her ligger en nem mulighed for at give bankerne en håndsrækning, hvis myndighederne finder det nødvendigt.

Boligejerne er også oplagte ofre. De tre store realkreditinstitutter Realkredit Danmark, Nordea Kredit og Jyske Realkredit er ejet af storbanker, der allerede har set store muligheder for at øge indtægterne ved at hæve de bidragssatser, man løbende betaler som en del af sit realkreditlån.

Danskernes samlede bidragsbetalinger er siden 2009 mere end fordoblet fra otte milliarder kroner til 18 milliarder kroner i 2018. Prisen for at stifte et realkreditlån er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen steget med 16 procent alene fra 2016 til 2018. Det svækker konkurrencen, fordi det bliver dyrere at flytte sit lån fra det ene realkreditinstitut til et andet - og gør det nærmest risikofrit for institutterne at skrue endnu mere op for priserne.

Både Danske Bank, Nordea og Jyske Bank kan lune sig ved de solide udbytter, som deres realkreditinstitutter kan skubbe over i de pressede bankforretninger. Så er noget af deres problem løst. Men føljetonen om bankernes krise er kun lige begyndt.

Annonce
I jagten på nye indtægter er gebyrskruen et oplagt sted at starte, for bankkunder er traditionelt set loyale, og de fleste ender med at acceptere prisstigninger i banken. Arkivfoto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce