Annonce
Indland

Analyse: Sosu-elever har problemer med højt frafald

Ifølge kommunernes interesseorganisation, KL, kommer der til at mangle arbejdskraft på ældreområdet. (Arkivfoto)

Flere unge sosu-elever knækker halsen i mødet med virkeligheden, siger sosu-direktør. Stort problem, mener KL.

Efter tre måneder stopper omtrent hver syvende sosu-elev på hovedforløbet, hvilket er dobbelt så mange som på de øvrige erhvervsuddannelser.

Det skriver KL's nyhedsbrev Momentum tirsdag.

Hos KL mener man, at frafaldet er ærgerligt.

Der kommer nemlig i den grad til at mangle arbejdskraft på området på grund af det stigende antal ældre, lyder det fra kommunernes interesseorganisation.

- Vi står faktisk i en situation, hvor vi bevæger os fra at have en stor udfordring til en decideret katastrofe, hvis ikke vi får gjort noget. Det er klart, at vi ikke kan holde til at have så stort frafald på de her uddannelser, siger Michael Ziegler, formand Løn- og Personaleudvalget i KL, til Ritzau.

Han ser derfor gerne, at der bliver optaget flere på uddannelserne.

Derudover ønsker han, at staten hjælper med at finansiere en styrket praktikvejledning på uddannelserne.

Elevernes frafald har mange årsager. Men for flere skyldes det konfrontationen med den virkelige verden, når skolegang afløses af praktikforløb.

Det forklarer Jeppe Rosengård Poulsen, formand for Danske Sosuskoler og direktør på Sosu Nykøbing Falster.

Særligt for de helt unge, som er mellem 16 og 17 år, er der en højere frafaldsprocent.

- Det kan være et svært skridt for de helt unge at komme ud og møde praksis. Her er der stor forskel til de andre erhvervsskoler, siger han til Ritzau.

- Hvis man kommer til at save forkert i et stykke træ som tømrerlærling, kan man få et nyt stykke træ. Hvis man tager en infektion med ind til fru Hansen, så kan man ikke tage den med ud igen.

På skolen arbejder man derfor med at få overgangen fra skole til praktik til at glide bedre.

Ældreminister Thyra Frank (LA) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtalte sig om emnet i en artikel hos det politiske netmedie Altinget i slutningen af oktober.

Her understregede undervisningsministeren, at hun deler KL's bekymring i forhold til både rekruttering og frafald på sosu-skoler. Derudover finder hun det glædeligt, at KL selv lægger op til at forbedre indsatsen mod frafald.

Samtidig gør ældreministeren opmærksom på, at der i regeringens finanslovsudspil årligt er sat 50 millioner kroner af over de kommende fire år til rekrutteringsudfordringer.

Momentums data bygger på tal fra Undervisningsministeriets database Uddannelsesstatistik.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce