DEBAT: Et hovedmotiv for inddragelsen af søterritorium synes at være: Ønske om industriareal på Aarhus Havn.
Forhenværende havnedirektør Jacob Flyvbjerg skrev i havnens blad Reportagen i september 2018: " ... Jeg forestiller mig, at Aarhus Havn bliver en væsentlig aktør i forhold til at sikre arealer til en lang række fuldautomatiserede virksomheder, der ser et stort forretningsmæssigt potentiale ved at ligge direkte på kajkanten. Virksomheder, hvor råvarer ankommer fra hele verden til en produktion, der foregår tæt ved kajkanten, inden færdigvarerne sendes afsted mod kunder på flere kontinenter ... mindst mulig transport ind i baglandet, da en stor del af varerne skal sendes ud i verden igen".
Altså: Fuldautomatiserede industrivirksomheder uden beskæftigelsesmæssig eller vareforsyningsmæssig forbindelse med århusianerne.
Havneudvidelsen til industriformål vil have væsentlig negativ betydning for Aarhus' visuelle miljø uden, at den medfører sociale eller miljømæssige eller økonomiske fordele for århusianerne.
Forslaget om havneudbygning indeholder ingen overordnede ressourcepolitiske eller klimapolitiske overvejelser. Der er ingen analyse af virkning af forventelig og ønskelig fremtidig reduktion i materielt vareforbrug grundet klimahensyn.
Men også rent havnemæssigt er udbygningsplanen tyndt begrundet. Forslaget argumenterer ikke overbevisende for udvidelsens havneomsætningsmæssige nødvendighed. Der ses ingen analyse af forventet omsætningsforøgelse fordelt på varekategorier.
Der ses ingen analyse af mulig omdisponering af de arealer, havnen allerede disponerer over, så kun direkte havnerelevante funktioner placeres på havneareal.
Muligheder for landbaseret omladning fra container til anden transport ses ikke analyseret.
Der ses ingen analyse af muligheder for om-lokalisering af bulk-håndtering f.eks. på Grenaa Havn.
Havneudvidelsen til industriformål vil have væsentlig negativ betydning for Aarhus' visuelle miljø uden, at den medfører sociale eller miljømæssige eller økonomiske fordele for århusianerne.
