Annonce
Sport

Analytiker: Vurdér behovet for større stadion grundigt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DBU's formand ønsker et nationalstadion med plads til 50.000 tilskuere, men en analytiker løfter pegefingeren.

Et nationalstadion med plads til minimum 50.000 tilskuere ligger højt på ønskelisten i toppen af dansk fodbold.

I sidste uge annoncerede formand i Dansk Boldspil-Union (DBU) Jesper Møller, at han gerne ser et større stadion i Danmark, så DBU i fremtiden kan byde ind på store fodboldarrangementer.

Derudover ønsker formanden et moderne stadion med plads til 25.000 tilskuere et andet sted i Danmark.

Analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut (Idan) Rasmus K. Storm mener dog, at man skal vurdere behovet for at bygge nyt eller udvide eksisterende stadioner grundigt. Især hvis det skal ske for offentlige midler.

Dels vil det være svært at fylde til langt de fleste kampe, og dels vil det kræve mange penge at gennemføre planen.

- Der kan være særlige kampe eller situationer, hvor der er brug for ekstraordinært mange tilskuerpladser, men det er så sjældent, at man skal tænke sig godt om i forhold til, hvad det derudover skal bruges til, siger Rasmus K. Storm.

Det danske landshold har i årtier haft hjemmebane i Parken i København, hvor der sjældent er udsolgt.

Siden 2009 har landsholdet blot fyldt eller været i nærheden af at fylde siddepladserne 14 gange ud af 34 kampe i Parken, hvor kapaciteten er sænket fra 42.000 til 38.000 tilskuere.

Til næste år bliver det næsten med garanti også fyldt, når fire EM-kampe skal spilles i Parken.

- Et stadion skal ikke være for stort, men passe til det reelle behov.

- Det er ikke sikkert, at nytten ved at fylde et stadion en enkelt gang står mål med den udgift, man har ved at bygge noget stort, der ellers ikke bliver brugt, siger Rasmus K. Storm.

Analytikeren fra Idan finder DBU-formandens ønske om et stort stadion helt legitimt, men han er mere kritisk over for de stigende kapacitetskrav, som DBU er underlagt, hvis den vil afholde store slutrunder.

Inden for fodbolden kommer kravene fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

- De internationale krav er lidt et problem. Her bør DBU overveje, om de ikke skal arbejde for krav, der tilpasses lokale behov.

- Det giver ikke mening for alle lande at have et stadion med plads til 50.000 tilskuere, siger Rasmus K. Storm.

I mindre målestok har øgede krav ført til mange stadionbyggerier og tomme sæder i dansk fodbold.

For at spille i Superligaen var det tidligere et krav fra Divisionsforeningen, at der var en stadionkapacitet på 10.000 tilskuere.

Når der rundt om i landet er blevet bygget nyt for, at klubberne kan overholde kravene, er regningen ofte endt hos skatteborgerne.

- Det ender som regel med, at det er det offentlige, der betaler, da der som regel ikke er private aktører, der kan se en forretning i det, siger analytikeren.

Sidste år blev kapacitetskravet i Superligaen dog ændret til 6000 tilskuere, hvilket er et skridt i den rigtige retning, mener han.

Rasmus K. Storm vurderer, at Parken og i mindre grad Brøndby Stadion reelt er de eneste steder, hvor der kunne arbejdes videre med tanken om et stadion med plads til 50.000 tilskuere.

- Både Parken og Brøndby Stadion er privatejede, så hvis de vil gå ind i det, så er det efter min opfattelse optimalt.

- Som private står de jo med den økonomiske byrde, og de kan selv regne ud, om det kan betale sig eller ej. Det hindrer også, at det bliver det offentlige, der som så ofte må punge ud, siger han.

Rasmus K. Storm vurderer, at selskabet bag Parken i så fald skal se mulighed for at udnytte den ekstra kapacitet i forbindelse med koncerter og andre arrangementer.

- De er dygtige forretningsfolk i Parken, så hvis de kan se en god forretning i at udvide, så er det fordi, at markedet vurderer, at det kan lade sig gøre, og så er det jo en god måde at håndtere situationen på.

Analytikeren opfatter Jesper Møllers udmelding om et storstadion i Danmark som et udspil i forhold til DBU's fremtidige brug af Parken som hjemmebane for landsholdet.

Derudover vurderer Rasmus K. Storm, at DBU-formanden bruger udmeldingen som en prøveballon for at se, hvordan andre aktører reagerer.

Når det drejer sig om et stadion med plads til 25.000 tilskuere, virker Aarhus som den mest oplagte placering.

I Aarhus har AGF flere gange udtrykt ønske om et nyt stadion i stedet for det nuværende Ceres Park med løbebane og plads til 19.422 tilskuere.

Her tager Rasmus K. Storm dog også et forbehold, da det er Aarhus Kommune, der ejer det nuværende stadion.

- Man skal være forsigtig med at bygge et stadion til 25.000 tilskuere. Igen skal man spørge sig selv, om der er behov for så stort et stadion. Det er ikke så tit, at man udnytter kapaciteten, og det må være det afgørende, man tager stilling til.

- Hvis der skal offentlige midler ind i det, så skal man vurdere, om det står mål med gevinsten. Det ville være relevant at spørge aarhusianerne om det, siger han.

- Det er en international trend, at man får bygget store opvisningsfaciliteter for skatteborgernes penge. Det er altid nemt at bede skatteborgerne betale, og det bør kun ske efter en grundig vurdering af den nytte, det skaber lokalt, siger analytikeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce