Annonce
Indland

Andreas Mogensen skal efterforske mystisk hul i rumstation

- Det ligner et boret hul. Jeg ved ikke, hvad der er mest sandsynligt. Det må undersøgelsen vise, siger Andreas Mogensen til DR Viden.

En flænge på to millimeter på den internationale rumstation, ISS, måtte lappes med tape og fugemasse.

Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, bliver også Danmarks nok første rumdetektiv.

Mogensen skal fra Jorden være med til at efterforske årsagen til en meget lille flænge i den internationale rumstation, ISS, der i august fik stationen til at lække livsvigtig ilt.

Det skriver DR Viden lørdag.

Det var det russiske Sojus-fartøj, der sidder koblet til rumstationen, der i slutningen af august blev ramt af den lille lækage.

Den var forårsaget af et mystisk hul på to millimeter.

En overgang kunne astronauterne blot konstatere, at trykket faldt på stationen, men efter at have gennemgået fartøjet lykkedes det at reparere hullet med tape og fugemasse.

Den nationale russiske rumfartsorganisation, Roscosmos, er hovedansvarlig for undersøgelsen.

Andreas Mogensen skal være med i den del, der er tilknyttet amerikanske NASA.

- Som astronauternes repræsentant - for dem, der er deroppe nu - så indgår jeg ikke alene i planlægningskomitéen, men også i undersøgelseskomitéen, som er i gang med at kigge på, hvordan det er opstået, siger han til DR Viden.

Kort efter hændelsen forlød det, at hullet var forårsaget af et sammenstød med en mikrometeorit.

Den forklaring har Roscosmos dog nu forkastet, da hullet var opstået på indersiden af fartøjet.

Ved et pressemøde med den russiske rumfartsorganisation lød det ifølge DR Viden, at hullet var menneskeskabt, og at både fejl samt sabotage indgik i overvejelserne.

En mulig forklaring er ifølge Mogensen, at hullet er skabt på jorden under tilblivelsen af fartøjet MS-09.

- Det ligner et boret hul. Jeg ved ikke, hvad der er mest sandsynligt. Det må undersøgelsen vise. Men det er selvfølgelig en mulighed, at det bare er en fejl som er blevet lappet på jorden, inden rumskibet blev sendt afsted, siger han til DR Viden.

Han mener ikke, at noget tyder på sabotage.

Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, da han i september 2015 besøgte ISS under et ti dage langt ophold i rummet.

Europas rumfartsorganisation, ESA, oplyser, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvorvidt han skal op igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce