Annonce
Aarhus

Angrebet af frostskader: 50 år gammelt kirketårn skal rives ned

Møllevangskirkens tårn er blot 50 år gammelt, men skal nu rives ned. Foto: Axel Schütt
Byggerod tårner sig op ved lokal kirke i Aarhus. For tårnet skal rives ned. Det er der en særlig grund til.

AARHUS: Hegnet er allerede sat op, og snart begynder arbejdet med at rive det 50 år gamle klokketårn ved Møllevangskirken i Aarhus Vest ned.

Det meddeler menighedsrådet.

Møllevangskirken, der er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller, er opført i 1960 og tårnet 10 år senere - i 1970. Men det blot 50 år gamle og ikoniske tårn skal altså nu rives ned.

Årsag: Flere års angreb af frostskader, der har medført, at murstenene kaster skaller af sig. Af samme grund er der sat hegn omkring tårnet for at beskytte gående mod at få de nedfaldne skaller i hovedet.

- De seneste par år er der foretaget undersøgelser af ingeniører fra Teknologisk Instituts mur- og beton­afdeling. Afskalningen skyldes, at fugerne er trukket 4-5 mm tilbage, og at vand derfor har lagt sig på stenen og er trængt gennem mørtelen og sivet ned gennem cellestenene, hvorefter der er sket frostsprængninger, fortæller Alex Hansen, der er kirkeværge i Møllevangskirken.

Annonce
Tårnet er allerede hegnet ind, fordi der falder skaller ned fra murstenene. Privatfoto

Grabbes ned i uge 7

Efterfølgende har kirkens arkitekt og ingeniører regnet på, hvad en renovering vil koste.

- Vi har overvejet flere modeller. Dels at dække tårnet med kobber eller en anden type plader og dels at udskifte murstenene. Men den billigste løsning er at rive tårnet ned og bygge et nyt tårn i helt samme arkitektur, fortæller Alex Hansen.

Tårnet skal derfor pilles ned i uge 7 af nedbrydningsfirmaet P. Olesen og Sønner A/S. I stedet for at vælte tårnet skal det grabbes ned i små bidder, hvor en gravko så at sige spiser af det 25 meter høje tårn fra toppen og ned.

Det er Vestre Provsti og Aarhus Stift, der har godkendt projekt og bevilling, som sognet også bliver medfinansierende på. Budgettet lyder på omkring seks millioner kroner afhængig af det kommende udbud, og der er sat penge af i 2020 og 2021 til byggeriet, hvorfor genopbygningen foregår hen over de næste par år. Det nye tårn forventes at stå klar i sommeren 2021.

Adgang til udsigten

I stedet for de fire kirkeklokker i tårnet, vil der i perioden kunne høres lyden fra en enkelt midlertidig klokke, der placeres på taget af våbenhuset.

Selvom tårnet opføres præcist som det nuværende udvendigt, bliver der en væsentlig ændring indvendigt, fortæller Alex Hansen:

- I det nye tårn har vi spurgt arkitekterne, om de kan ændre den nuværende stige, så der bliver en trappe helt op til en udsigtsplatform i toppen af tårnet. Her er en fantastisk udsigt. Man kan så forestille sig, at vi kan tilbyde guidede rundvisninger op i tårnet, siger Alex Hansen.

Han beklager på forhånd de gener, som nedrivning og byggeri kan medføre for naboer og andre trafikanter i lang tid.

- Der bliver fra entreprenørernes side taget størst muligt hensyn for at genere mindst som muligt. Ved kirkelige handlinger som dåb, bryllupper og begravelser standser arbejdet under disse, tilføjer Alex Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusianere higer efter mundbind mod corona: Apotek håber på snarlig levering

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce