Annonce
Alarm 112

Anklagemyndigheden har 47.000 gamle straffesager liggende

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Sagsbehandlingstiden i straffesager er firedoblet de seneste tre år trods politisk fokus på at nedbringe den.

Bunker af sager hober sig op hos flere anklagere, og antallet af straffesager, der er over 180 dage gamle, er mere end firedoblet de seneste tre år.

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået.

Anklagemyndigheden har således 47.390 sager liggende, der er mere end 180 dage gamle, og hvor der stadig ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale, skriver avisen. I 2016 var tallet 11.394.

Det kan få konsekvenser for sagernes udfald, når de er af ældre dato.

Det bliver blandt andet sværere at fremskaffe beviser, når en sag endelig løftes, og vidners minder blegner, så afgørende detaljer kan gå tabt med tiden.

Især vidneforklaringerne spiller i mange sager en afgørende rolle, mener en anklager, som af hensyn til sin karriere ønsker at være anonym.

- Vidner er i mange straffesager vores vigtigste bevis. Men du kan ikke forvente, at fru Jensen kan huske og forklare noget i detaljer, som hun har set for fire år siden.

- Hvis vidner ikke kan huske noget, så har jeg ikke en sag. Derfor er det så vigtigt, at de afgiver forklaring hurtigt, siger anklageren til Berlingske.

Avisen har talt med 12 anklagere, og flere af dem mener, at netop den lange sagsbehandlingstid har ført til, at skyldige er gået fri.

Udviklingen i sagsbehandlingstiden sker trods et politisk fokus på netop at nedbringe den. Ventetiden varierer sagstyperne imellem.

Mens sager om tyveri, narko, færdsel og sædelighedsforbrydelser behandles langsommere i dag end for ti år siden, kommer sager om økonomisk kriminalitet hurtigere for retten.

Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, forholdt sig i juli til den lange sagsbehandlingstid i blandt andet voldssager. Et faktum, der ikke kom bag på ham.

- Det kan ikke være overraskende for nogen, når vi i politiet skal udføre så mange forskellige opgaver, og der hele tiden kommer flere til.

- Så skal der prioriteres benhårdt, og det vil gå ud over sagsbehandlingstiden, sagde han dengang med henvisning til blandt andet grænsekontrol, bevogtning af potentielle terrormål og indsatsen mod banderne.

Også VM i ishockey i maj 2018 og et ressourcetungt folketingsvalg i juni i år har tæret på ressourcerne.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra Berlingske.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce