Annonce
Udland

Anklager om skudangreb i Halle: Der var planer om massakre

Axel Schmidt/Ritzau Scanpix
Ifølge tysk rigsadvokat planlagde den sigtede i onsdagens skudangreb i Halle en massakre i byens synagoge.

Der var planer om at gennemføre en "massakre" i den synagoge i tyske Halle, som flere personer onsdag blev skudt i nærheden af.

Det siger den tyske rigsadvokat, Peter Frank, som er anklager i sagen, torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Hvad vi oplevede i går, var terror.

- Fra hvad vi ved, så ville den sigtede, Stephan B., forsøge at gennemføre en massakre i synagogen, siger Peter Frank.

Efter angrebet har den tyske kansler, Angela Merkel, sagt, at alle tilgængelige midler skal tages i brug for at bekæmpe ekstremister fra den yderste højrefløj og antisemitisme.

- Der er en nultolerance, siger Angela Merkel torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Onsdagens angreb resulterede i, at to personer blev dræbt og to såret.

En af de omkomne blev dræbt uden for den omtalte synagoge, mens en anden blev dræbt tæt på en kebab-spisested i byen, skriver Reuters.

Efter angrebet kaldte den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, angrebet i den østtyske by for et antisemitisk angreb.

Tidligere har kilder fortalt det tyske nyhedsbureau dpa, at gerningsmanden er en 27-årig tysk mand med rødder i det ekstreme højrefløjsmiljø i Tyskland.

Nu kan den tyske rigsadvokat lægge yderligere til oplysningerne ved at sige, at den sigtede altså hedder Stephan B.

Oven på angrebet har en leder af det jødiske samfund fortalt AFP, at synagogen i Halle var mål for angrebet, men at sikkerhedsvagter forhindrede gerningsmanden i at komme ind.

Der var 70-80 mennesker i synagogen i forbindelse med den jødiske forsoningsdag Yom Kippur.

Ud over skud blev der ifølge avisen Bild kastet en håndgranat ind på en jødisk gravplads.

Der blev også lagt hjemmelavede sprængstoffer foran synagogen i byen, skriver dpa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hvorfor vil kommunen holde Bøgeskovshus på private hænder?

Siden 2014 er Bøgeskovshus i Viby blevet forpagtet af Forenede Care med det formål at bringe de økonomiske udgifter ned og med en vision om et privat-offentlig samarbejde, hvori kommunen skulle kunne lære en masse af pleje- og omsorgskoncernen. Ved onsdagens byrådsmøde vil et flertal formentlig vedtage forlængelsen af Forenede Cares kontrakt og dermed bibeholde Bøgeskovshus på private hænder. Noget, vi er meget uforstående overfor. I seks år har kommunen udliciteret driften af plejehjemmet, og på seks år er ingen af de ambitioner, som dannede grundlag for udliciteringen, blevet mødt, og der har ikke været nogen nævneværdig økonomisk gevinst. Målsætningen var, at vi skulle skabe vækstbetingelser for innovation, gensidig inspiration og læring, således vi kunne forbedre og sikre det gode ældreliv - også på andre institutioner. Cirka to år efter udliciteringen viste en analyse af læringspotentialet og ressourceforbruget på Bøgeskovshus, at ingen konkrete gevinster kunne uddrages. I den seneste evaluering lyder det sort på hvidt: ”Det kan konstateres, at der ikke i det offentlige-privat samarbejde omkring Bøgeskovhus er blevet skabt et rum til gensidig læring og inspiration” (Evaluering – Bøgeskovshus, 2019). Alligevel vil store dele af byrådet nu forlænge kontrakten med Forenede Care, og man fristes til at spørge: hvorfor? Der er ikke sket nævneværdige resultater på seks år, hverken på det økonomiske- eller privat-offentlige samarbejdsområde. Ældrerådet har givet udtryk for, at det ikke ser den hidtidige drift af Bøgeskovshus som prangende, men det er bekymret på borgernes vegne i tilfælde af endnu et skift af driftsherre. Spørgsmålet er, om ikke det er uundgåeligt, hvad enten det bliver nu, om to eller fire år. Det private-offentlige samarbejde på Bøgeskovshus har ikke været en fiasko. På en række parametre klarer institutionen sig lige så godt som andre kommunale tilbud, og intentionen om at skabe et godt plejehjem, som kommunale tilbud kunne lære noget af, har ikke fejlet noget. Dog må vi erkende, at projektet ikke har skabt nogen merværdi for kommunen. Hvis en sådan aftale alligevel skal forblive på private hænder, kan man spørge, hvad det næste bliver. Mener Socialdemokratiet, at vi skal udlicitere endnu mere af vores kommunale velfærd til private firmaer? Og vil Danske Folkeparti forsøge at privatisere yderligere plejehjem? Hos SF mener vi ikke, denne tendens bør forsætte. I byrådet satte vi os nogle konkrete mål og tog et godt initiativ, men initiativet slog fejl. Det er på tide at indse, og projektet bør ikke fortsætte, nu hvor vi kan se, at det ikke fungerer, som vi havde til hensigt.

Annonce