Annonce
forside

Anklager: Peter Madsens troværdighed eksisterer ikke

Beviserne mod den 47-årige ubådskaptajn er overvældende, mener anklager - selv uden nøjagtig dødsårsag.

Den erfarne specialanklager Jakob Buch-Jepsen har aldrig tidligere stået over for en tiltalt med så lav troværdighed som Peter Madsens.

Det siger han i forbindelse med sin procedure mandag i Københavns Byret.

- Vi har fået den ene løgnagtige forklaring efter den anden, og i takt med at beviserne er dukket op, har han igen ændret forklaring, siger Buch-Jepsen.

Han henviser til, at ubådskaptajnen i første omgang hævdede, at han om aftenen 10. august satte svenske Kim Wall af på Refshaleøen i København.

Herefter var budskabet, at Wall under turen i den hjemmebyggede ubåd fik en tung luge i hovedet, og at hun døde af kraniebrud.

Da hovedet nogen tid efter dukkede op i havet, var der imidlertid ingen tegn på sådanne skader, og derfor sadlede Madsen om på ny.

- Det er løgn fra ende til anden, og det understøttes af mentalerklæringen, der siger, at den tiltalte er en patologisk løgner. Madsens troværdighed er ikke bare lav. Den er ikkeeksisterende, siger Jakob Buch-Jepsen.

I det hele taget er det anklagerens opfattelse, at beviserne mod ubådskaptajnen er overvældende - også selv om retsmedicinerne ikke med sikkerhed har konstateret nogen nøjagtig dødsårsag.

På trods af den usikre dødsårsag hælder anklageren til, at Wall fik halsen skåret over.

Det sker med henvisning til skader på den dræbtes hals, ligesom Madsen i timerne inden sejladsen med Wall så en film på sin telefon, hvor en kvinde får halsen skåret op, mens hun ligger og raller.

- Den film viser lige nøjagtigt, hvad Kim Wall har været udsat for, siger Jakob Buch-Jepsen.

Ud over Madsens interesse for mishandling og drab på kvinder harmonerer hans forklaring skidt med skaderne på Walls krop.

Den tiltalte hævder, at han først syv timer efter Walls død parterede liget. Men retsmedicinerne finder det langt mere sandsynligt, at den unge journalist blev stukket, mens hun fortsat var i live, og at 14 stik i underlivet dermed udgør en seksuel mishandling.

- Der er objektive konklusioner, der viser, at hun er påført stik umiddelbart efter eller samtidig med dødens indtræden. Det er skræmmende, men sandt, siger Jakob Buch-Jepsen.

Hertil kommer, at mærker på Walls krop samt stropper fundet i ubåden peger på, at hun har været bundet, mens mishandlingen stod på.

- På storskærm har jeg vist, at der er tydelig overensstemmelse mellem mærkerne og stropperne. Kan det være mere tydeligt, at Kim Wall har været spændt fast til rørene i ubåden?, spørger Buch-Jepsen retorisk.

Også beviserne for, at forbrydelsen var planlagt, forekommer ifølge anklageren åbenlys.

- Fukssvans, tilspidsede skruetrækkere og rørstykker blev kun taget med i ubåden, fordi han havde planlagt at plage sit offer i ubåden med disse ting, siger Jakob Buch-Jepsen.

Anklagemyndigheden mener, at forbrydelsen skal straffes med fængsel på livstid. Dommen ventes på onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce