Annonce
Aarhus

Anmeldelse af Danmarks første letbane: Den er værd at vente på

Behagelige sæder,et kraftigt klimaanlæg og en lydløs elmotor gør en tur i et letbanetog til en særdeles behagelig oplevelse. Foto: Flemming Krogh

Aarhus' nye kollektive transportmiddel er en behagelig og komfortabel oplevelse.

AARHUS: Det tog godt nok lang tid, men nu er den første del af Aarhus Letbane på skinner.

Og letbanen er værd at vente på. Var den en restaurant, ville den ligge i klasse med Frederikshøj Kro og byens andre Michelin-bestjernede spisesteder.

I hvert fald sammenlignet med alternativet. Al respekt for Aarhus Sporveje, men letbanen kører i en helt anden liga end bybusserne, der minder mere om en grill-bar.

Mens bybussen bumler og skumpler, når asfalten er ujævn, så glider toget glat frem på sine skinner.

Kun i svingene kniber det en anelse med komforten. Her hopper og knirker toget en smule.

Akkurat som biler og busser skal et letbanetog standse, når lyset bliver rødt.

En gang på anmelder-turen måtte togføreren bremse så hårdt, at det ikke var behageligt.

Mens bybussens dieselmotor larmer og brummer, når chaufføren gasser op, så giver letbanen ikke mange lyde fra sig.

Motoren er elektrisk og støjer overhovedet ikke. Passagerer hører kun en svag rumlen fra hjul og skinner.

Annonce

Behageligt klima

Den, der en kold vinterdag har sat sig ind i en bybus, ved, hvor ubehageligt indeklimaet i sådan en metalstang kan være.

Varmen blæser op fra varmeapparater og overopheder de nærmeste omgivelser, mens luften lidt væk fra apparatet er kold, stillestående og lummer.

Letbanetog er udstyret med særligt kraftige klimaanlæg. Og det mærkes. Luftudskiftningen fungerer effektivt, og resultatet er et usædvanligt behageligt klima.

Rent bortset fra det kan passagerer pudse miljøglorien, for letbanen er et yderst miljørigtigt transportmiddel, når den kører på strøm, fremstillet af biomasse og vindkraft.

Niveaufri indstigning

Vores rejse begynder på Aarhus H, hvor en ung mor med en barnevogn har glæde af den niveaufri indstigning: Hun kan uden dikkedarer rulle barnevognen ombord.

Og da alle 12 standsningssteder på den indre strækning er lige så niveaufri, kan hun uden videre trille barnevognen ud af toget, når hun er fremme ved målet.

Den niveaufri indstigning er også til glæde for kørestols-brugere, og både Ældrerådet og Aarhus Kommunes Handicapråd var da også med på råd, da letbanetogene skulle indrettes.

Er der ledige siddepladser kan man sætte sig i uhyre komfortable sæder, betrukket med stof, der er designet af tekstilvirksomheden Kvadrat i Ebeltoft.

Og rejsen bliver kun bedre af, at det på åbningsdagen var Jørgen Leths melodiske stemme, der sagde "Linje 2 mod Aarhus Universitetshospital" og præsenterede Dokk1 og de andre standsningssteder.

Letbanetog til tiden

På flere punkter kan privatbilen bedre hamle op med letbanen. Men på et punkt dumper bilen. I hvert fald i en by som Aarhus, hvor trængslen er stor. I en bil kan man aldrig være sikker på at nå frem til tiden. Det kan man i et tog, der kører på skinner i sit eget tracé.
Ifølge køreplanen skal det tage letbanen 20 minutter at køre fra Aarhus H til universitetshospitalet i Skejby. Vores tur tog 21 minutter og 11 sekunder.

Alt sammen nok til at give letbanen fem ud af seks tog. At det i denne omgang ikke kan blive til seks stjerner skyldes udelukkende, at rulletrapperne på Aarhus H var ude af drift.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Erindrings-containere

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce