Annonce
Kultur

Anmeldelse af nyt TV-2 album: Gedigne popsange med lidt for velkendt musik

Musikken på TV-2's nye album, "Tæt trafik i Herning", er lidt for velkendt, men teksterne favner de fremmede, de uglesete, de oversete - og alle os andre.

Hvis "Tæt trafik i Herning" kørte som baggrundsmusik på en café, kunne man let forveksle hovedparten af de 12 nye sange med gamle numre, for eksperiment eller provokation præger ikke TV-2's 19. studiealbum.

Jeg har en teori om, at musikere har tre-fire sange, de skriver igen og igen. Teorien passer på Steffen Brandt, for ham ved man, hvor man har: I et melodisk, sangbart og dansant univers, der uagtet alskens rock-licks altid ender som den reneste pop. Pokkers iørefaldende, men uden stilistisk avancerede finesser. Således også på "Tæt trafik i Herning", der er et gennemført nostalgisk album.

Annonce

To sæt ører

TV-2 har genoptaget samarbejdet med den britiske superproducer Greg Walsh og indledt et nyt med Kristian Leth. På tværs af alder og musikalske præferencer er de to sæt ekstra ører tydeligvis enige om, at TV-2 hverken skal sovses ind i symfonisk lyd eller begraves i electronica.

Al overflødig pynt er skrællet væk til fordel for det basale: guitar, bas, trommer og tangenter. Af og til peppet op med ukulele eller banjo, lidt elektronisk stryg og et mumlende herrekor, men ellers står de gedigne popsange helt rent. Det rocktunge udtryk dominerer på "Don't Get Me Started" og "Det her er ikke en quiz". "Danser himlen blå" har et skær af folkevise over sig, og introen på "Drengene fra Caltex" minder om min barndoms protestsange.

Vinduesviskerlyd

Jeg bliver irriteret over den plasticagtige Fætter BR-keyboardlyd, som går igen på flere numre. Men hygger mig over vinduesviskerlyden på erindringssangen "Tintin i Tibet" og den sære raspen på "Stille og rolig søndag i Aarhus V" - nærmest som lyden af en pickup, der ufølsomt bliver flået væk fra en vinylplade.

Det eneste nummer, der for alvor stikker ud, er "Altid på vej". Det er en kærlig hilsen til Abba, Blondie og Tommy Seebach, som med den overskruet-glade melodi og festsangsteksten ville kunne gøre sig ved Melodi Grand Prix.

Ghetto og udkant

Grænser musikken generelt til det lidt for velkendte, er Steffen Brandts tekster anderledes tvetydige. Den ironiske distance har han gennem gruppens 37 år forfinet til det sublime. Sangskriver Brandt holder emnerne præcis så langt ud fra kroppen, at man ikke nødvendigvis kan tage mennesket Brandt til indtægt for teksternes budskab. Denne gang skildrer Steffen Brandt livet som det former sig i ghettoen, i udkanten, i parforholdet og i erindringen, så ordene bliver en fremstrakt hånd til de fremmede, de uglesete, de oversete - og alle os andre.

En andens favn

Steffen Brandt skriver lige rigeligt på rutinen, når han lader en verselinje som "før du kan tælle til politi" passere eller rimer "forår" på "Sønderborg". Men så tager han heldigvis revanche med underfundig poesi som "det tager højst et kort øjeblik at gemme sig i en andens favn". Musikalsk er "Ødelagt land" ikke albummets mest insisterende, men det er teksten til gengæld: "Lad ikke din krig blive til vores krig / lad vores fred blive til din". Så også denne gang får Steffen Brandt stukket til en af tidens mest ophedede debatter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce