Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Call of Duty: Modern Warfare vender tilbage til rødderne

Call of Duty: Modern Warfare er et af de bedste i serien til dato. Der er en stærk campaign, der hviler mere på gameplay, grafik og skuespil end på selve historien, men også i høj grad på missionernes opbygning. Levetiden er derudover lang takket være missions og online multiplayer, som begge er stærkt underholdende. Pr-foto
En af de bedre campaigns i Call of Duty-serien, en troværdig indpakning og et velsmurt gameplay trækker det nye Modern Warfare op blandt seriens bedste titler

Call of Duty-serien har efterhånden 16 år på bagen, og serien har været forbi krige fra historiebøgerne, moderne krigsførsel og fremtidsscenarier – med varierende succes.

Personligt foretrækker jeg dét Call of Duty, der vægter autencitet og realisme, og Call of Duty 2 og det originale Modern Warfare står stadig – efter hhv. 14 og 12 år - som nogle af de mest mindeværdige spil i serien. Nu får sidstnævnte et reboot, men kan det leve op til originalen?

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Call of Duty Classic

Call of Duty: Modern Warfare trækker fra første færd på de dyder, som har skabt nogle af de bedste øjeblikke i Call of Duty-serien.

Campaign er tilbage – og i topform. Du bekæmper skjulte og velkendte fjender både på hjemme- og ude-bane. Hvad enten du snigskyder fjender over flere hundrede meters afstand i ørkenen, prøver at redde civile i Londons centrum eller stormer et mørklagt hus rum for rum, så føles det ægte. Dels takket være den imponerende realistiske grafik og lyd, dels på grund af en velskrevet historie og dels, fordi gameplay og ikke mindst styring sidder lige i skabet.

Modern Warfare føles som at komme hjem; det er Call of Duty Classic – på den mest positive måde.

Go dark

Historien i Modern Warfare bringer ikke meget nyt under solen, men det er mere måden, historien er fortalt på, der imponerer. Konflikterne varierer fra stille snigen, over åben konflikt til regulær krig. Der springes mellem karaktererne og i tid, men det hele bindes flot sammen af cutscenes – og dit moralske kompas bliver udfordret undervejs, når civile står i skudlinjen og tortur kommer på banen. ”Go dark” har mere end én betydning.

Modern Warfare er grafisk imponerende flot og detaljeret. Både karakterer, våben og omgivelser er meget realistiske at se på, og lyden støtter op om oplevelsen. De retningsbestemte lyde fra skud og eksplosioner er præcise, og du får fordel af et ordentligt headset – især når du spiller online og kan høre, hvor fjenderne gemmer sig.

Der er stor variation i Call of Duty: Modern Warfare. Både campaign, missions og faktisk også online multiplayer formår at variere spillet, så det ikke hele tiden er "løb og skyd". Banedesignet i online multiplayer tilgodeser ofte snipere - og særligt én mission er en fornøjelse i campaign, hvis man er til sniper rifle. Pr-foto

Mere for flere

Når historien er gennemspillet - og den måtte gerne være længere - er det muligt at fortsætte kampen i Special Ops, hvor du sammen med op til tre venner kan gennemføre forskellige typer missioner. Gameplayet her er en hybrid mellem campaign og multiplayer, og du kan vælge forskellige klasser og bruger killstreaks som i multiplayer. Special Ops øger levetiden gevaldigt i Modern Warfare, og missionerne tåler adskillige gennemspilninger, da de er så forskellige fra gang til gang.

Endelig er der multiplayer, som er dér, hvor størstedelen af tiden i Call of Duty bliver brugt for mange. Har du spillet tidligere spil i serien, finder du dig hurtigt til rette. Der er blevet droslet en smule ned for de mange valgmuligheder for perks og våben, og det er klædeligt. De nye spil-muligheder, som er føjet til, gør det godt – ikke mindst Gunfight.

Modern Warfare er et must-have, hvis du er fan af Call og Duty eller bare skydespil i al almindelighed. Campaign kunne være længere, der kunne være flere og bedre maps i multiplayer, og Survival burde være for alle – ikke kun PS4-ejere frem til oktober 2020. Der er dog så mange positive elementer, at de få negative er til at bære over med.

Titel: Call of Duty: Modern Warfare

Platform: Xbox One, PS4, pc

Udgivelsesdato: 25. oktober

Missions er det perfekte compromis mellem campaign og online multiplayer, og stærkt underholdende hvis du har en til tre gode venner at spille online med. Pr-foto
I Modern Warfare er der kampe i London by, i ørkenen og i sønderbombede fiktive storbyer. Det hele er flot designet og virker troværdigt. Pr-foto
Selvom der er lyddæmpere, og diskretion ofte betaler sig, er der også masser af krig i Modern Warfare. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce