Annonce
Kultur

Anmeldelse: Cigaretter og chokolademælk

En forårsforkølelse havde sat sig på stemmebåndene af Rufus Wainwright, da han torsdag aften gav koncert i Musikhuset. Alligevel blev det til fire ekstranumre ved en koncert, der bar præg af at indgå i en "ferie-turné". Arkivfoto: Richard Sylvestersen.

Rufus Wainwright bød på festlig men også feriepræget opvisning med sange fra bagkataloget.

De spillede Rufus Wainwright under torsdagsindkøbene i et af byens supermarkeder. Få timer før den canadiske sangers koncert i Musikhuset stod et ungt par og vurderede middagsmulighederne over kølediskene. Pigen virkede ret bekendt med baggrundsmusikken i højttalerne. Ja, Wainwrights flamboyante musik er blevet ikke bare en hverdags- men yndlingsret blandt mange passionerede lyttere hertillands.

Torsdag aften var Wainwright, der senest har udgivet en »Best Of«-cd, i Aarhus, og fra det indledende »Grey Gardens« (fra det skelsættende andet album »Poses« fra 2001) og til »I Don't Know« (fra »Want One«), en af hans personlige favoritter, var det en tur rundt i det rige kompendie af numre, mange med den klassiske Wainwright-signatur: sange, som starter i noget soft og nedbarberet, men udvikler sig til dybe, elegiske klaverbårne fortællinger i flere afsnit.

»Going To A Town«, som i den oprindelige udgave er med kæmpe-besætning, fremførtes som en svævende akustisk ballade og viste, hvordan Wainwrights dramaer lader sig skalere efter behov.

Annonce

Sådan har det været fra starten med Rufus Wainwright, hvis pailletslips glinsede som overfladen på en fisk, og som serverede en af aftenens hovedretter med »Friendship«, en ny sang, som bølgede og skvulpede afsted og tog form af en bolero-agtig suite.

Wainwright var ikke helt alene med pianoet. Halvsøsteren Lucy Wainwright Roche, som havde spillet et halv-times (mere charmerende end musikalsk sprudlende) opvarmningsgig, kom på scenen i fem numre. Bland andet klædt ud som Liza Minelli.

Det var som jordbær med fløde, da de to fnisede som to børn og talte dansk: »Ih du milde, det er Tin Tin« udbrød hun, da en fyr med tegneseriehår og stumpebukser trampede ind på scenen. Udover statisten, som havde spredt blomster på scenen, var der ikke mange af de gags, som ofte præger Wainwrights koncerter.

En forårsforkølelse havde sat sig på stemmebåndene. Et par sange måtte startes påny, fordi stemmen ikke ville svinge sig op i de høje og garanteret opslidende registre, som Wainwrights fem-minutters gymnastiske dramaer er så fyldt af.

Gavmilde Wainwright plejer at give sit publikum extravaganza på alle hylder. Fire ekstranumre blev det til, blandt andre »Hallelujah« og »Pretty Things«, dedikeret til de danske boys, han havde mødt tidligere på dagen i et fitness-center (ja, og hvor lyder det bare smukkere, mindre udmattende, at sige »gym«).

De klavertekniske skønhedsfejl og stemmeproblemer tilgives. Men turnéens eneste Danmarkskoncert var præget af en vekslen mellem heftig kommunikation og kejtet distance. Supermarkedsmusik bliver det aldrig, og numre som »Candles«, »Gay Messiah«, »Dinner at 8« og »Cigarettes and Chocolate Milk« er umulige ikke at tage med i kurven. For de bevæger altid. Men »Best Of«-turnéen må betragtes som lidt ferie, hvad Wainwright også selv pointerede (»Man må jo passe på sig selv«) inden en ny udgivelse, som muligvis bliver en opera med titlen »Primadonna«, et crowdfunding-projekt, som fans kan hjælpe på vej med moneter mod at komme på operatur - eller sågar spise middag - med stjernen selv. Mon ikke det kunne være noget for flere af de mange danske Wainwright-lyttere.

»Rufus Wainwright«, Musikhuset, torsdag aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Østjylland

Nedlukning truer: Coronaen spreder sig på Djursland

Annonce