x
Annonce
Gear

Anmeldelse: Eminente Broken Lines tester dine evner og moral som kommandant på frontlinjen

Den direkte vej mod fjenden er sjældent den bedste i Broken Lines. Derimod kan det give dig en fordel, hvis du kan flankere fjenden. Pr-foto.
Er du en nådesløs overlever eller en barmhjertig humanist? Foretrækker du, at dine soldater spurter hen ad slagmarken, mens de skyder med spredehagl? Eller vil du hellere beordre dem til at snige sig bag fjendens linjer, så de kan bruge list og snilde til at få bugt med de maskerede slyngler, der står i din vej? I det danskudviklede Broken Lines er valget dit.

En deling soldater sidder tavse og slukørede i et transportfly, der brummende flyver over en skov et sted i Østeuropa. De er en del af de amerikanske styrker, der deltager i 2. Verdenskrig. Pludselig går flyets motorer i stå. Propellerne stopper med at dreje rundt. Røde lamper begynder at blinke i kabinen, og vrængende sirener skærer i ørerne. Flyet som soldaterne sidder i, samt et ledsagende fly, som deres overordnede officerer blev transporteret i, styrter nådesløst mod jorden.

Iblandt rygende vragdele, brændende buske og sortsvedne træer kommer en soldat fra delingen til bevidsthed. Han har overlevet flystyrtet, og han finder til sin store glæde ud af, at andre af hans soldaterkammerater ligeledes, mod alle odds, er i live. Men da de bevæger sig væk fra de forulykkede fly, bliver de pludselig beskudt af en håndfuld soldater i sorte, stormtrooper-agtige dragter og dertilhørende gruopvækkende gasmasker.

Soldaterne må trække på deres træning, samarbejde og personlige styrker til at overleve bagholdet. Men hvad skal de stille op bagefter? De har ingen idé om, hvad deres mission var, eller hvor præcist de skulle have landet i dette ukendte, skovfyldte område. Og de kan ikke blive enige om, hvad det bedste næste træk er: Skal de forsøge at opklare mysteriet om deres mission i området? Eller skal de blot sætte alle sejl ind på at overleve? Her kommer du ind i billedet.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Taktik og mandskabspleje

Broken Lines er et historiedrevet, strategisk RPG-spil, der udspiller sig i en alternativ udgave af 2. verdenskrig. Du kontrollerer otte amerikanske soldater, der hver især kan udstyres med forskellige våben og udstyr, men som også kan lære forskellige egenskaber og talenter. For eksempel kan du gøre nogle af dine soldater til hårdhudede frontløbere, der kan modstå flere skud fra fjendernes rifler. Eller du kan specialisere dine soldater til at blive fremragende snigskytter, der fra lang afstand nedlægger de mest faretruende fjendtlige officerer.

Du kan udvælge op til fem soldater til hver mission i spillet, og dermed har du frihed til at bruge lige præcis de specialister, som du tror bedst kan bidrage til den pågældende mission – alt efter om du skal befri en allieret fra et fængsel eller stjæle forsyninger fra en fjendtlig lejr.

Selve kampsystemet er tur-baseret, og inden hver runde har du en planlægningsfase, hvor du minutiøst kan justere, hvor dine soldater skal bevæge sig hen, hvordan de skal bevæge sig, hvem de skal skyde på og meget andet. Det vil virke intuitivt for gamere, der har prøvet kræfter med for eksempel X-COM eller Divinity: Original Sin.

Mellem missionerne skal du træffe afgørende valg for, hvordan du vil avancere i spillet. Samtidig bliver du sat på prøve i en række situationer, der tester din moral og etik – og hvor det kan være svært at få øje på det rigtige valg. Du bliver også udfordret af dit mandskab, der skændes indbyrdes og ikke kan blive enige om, hvordan de lettest kan slippe ud af skoven og væk fra de ondskabsfulde, sortklædte soldater.

Ikke til at slippe

Den mystiske og dragende historie i Broken Lines bærer dig eminent igennem spillet, og de forskellige soldater i din deling giver spillet en god variation. Lydsiden og grafikken er flot minimalisktisk udført, og selve gameplayet er mesterligt sjovt og udfordrende – HVIS man er til den slags spil.

For hvis du ikke er typen, der nyder at bruge masser af tid på at udvikle dine soldater, sammensætte de helt rigtige hold til hver mission og gruble over vanskelige beslutninger, bliver spillet nok hurtigt langhåret. Samtidig er det en stor fordel at bruge noget tid på at finpudse din strategi ned til mindste detalje, så du på bedste og mest effektive vis nedlægger fjenderne, samtidig med at dine egne soldater tager så lidt skade som muligt.

Så hvis du er fan af strategi og krigs-spil, og du kan tåle en titel, der udspiller sig i et væsentligt lavere tempo end mange af tidens mest populære first-person shooters, vil du næsten garanteret finde masser af underholdning i Broken Lines. De danske udviklere bag spillet, Portaplay, har allerede meddelt, at Broken Lines er tænkt som den første del i en serie af lignende krigsspil. Den næste udgave Snowfall, som handler om en dansk modstandskvinde i slutningen af 2. verdenskrig, er allerede under udvikling.

En god kommandat ved, at han skal udnytte terrænet til sine soldaters fordel. Pr-foto.
Kampsystemet i Broken Lines er turbaseret. Det vil sige, at du har god tid til at udtænke hver enkel detalje i din strategi. Pr-foto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce