Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Imponerende elektronik i DJIs kamprobot Robomaster S1

RoboMaster S1 en programmerbar kørende robot fra drone-producenten DJI med et hav af automatiske funktioner, samt en kanon til at skyde med.

Ønsker du produktet samlet eller usamlet?

Det spørgsmål stillede den kinesiske techvirksomhed DJI, da vi bad om at teste Robomaster S1. At det ville tage næsten to timer at sætte robotten sammen på mit stuegulv - med udførlig hjælp af en video-guide, efter jeg hurtigt smed den medfølgende papirguide væk - havde jeg ikke forventet.

Men det gav en følelse af stolthed at sætte de 46 plastikdele, ledninger, motor og dyr avanceret elektronik sammen og dernæst presse tændknappen i bund. Ville robotten mon starte?

Det må man sige, at den gjorde!

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Kører i alle retninger

Jeg var især spændt på at se hjulene i aktion. Hvert hjul består af 12 mindre og aflange hjul, hvilket kan få robotten til at køre i næsten alle retninger.

Frem og tilbage og direkte til siden glider robotten næsten lydløst hen over vores trægulv. Som et mindre dyr på speed. Og et dyr, der ikke bliver mindre skræmmende, når robottens gevær flyver rundt, peger direkte mod mig og fyrer af.

Peew, peew, peew lyder det, mens skarpt lys rammer mig i ansigtet. Det kunne også have været små kugler af gelé, som robotten også kan skyde med.

Styres fra min smartphone

"Mordforsøget" styrer jeg selv via min smartphone, men det er også muligt at købe en controller. Swipes på den ene eller anden side af skærmen styrer robottens bevægelser og præcise roteren af geværet. Det er understøttet af en stabilisator lignende den, DJI bruger på deres droner.

Alt imens kan jeg på smartphonens skærm følge med og evt. optage alt robotten ser via dets kamera. Det hele foregår med imponerende lethed og uden forsinkelse mellem smartphone og robot.

Det nærliggende spørgsmål er så nu: men hvad skal al den avancerede elektronik til en pris af 4299 kroner bruges til?

Ledningern er tydelige på Robomaster S1, og der er plads til at udvide med egen elektronik, hvis man har de evner. Foto: Silas Bang

Bedst i kamp

Robomaster er opkaldt efter DJIs robotturneringer i Kina, hvor hjemmebyggede robotter kæmper mod hinanden. Når først Robomaster S1 er samlet, føles den dog langt fra hjemmebygget. Den har 31 sensorer ombord, hvor de seks af dem bruges til at registrere skud i kamp.

For Robomaster er tiltænkt til kamp, og under min test savnede jeg en modstander, for det er der, at robotten virkelig kommer til sin ret.

Prisen gør dog, at de fleste nok næppe har råd til hverken én eller flere robotter, men Robomaster S1 har da også især sigtet rettet mod undervisningsinstitutioner. Studerende kan både bygge, programmere og til sidst kæmpe med robotterne og på den måde lære om teknik og kunstig intelligens.

Robotten kan genkende andre robotter, linjer på jorden, specielle symboler, mennesker og endda reagere på klap. Derudover er det muligt selv at udbygge robotten med flere komponenter.

De fire specielle hjul bestående af 12 mindre hjul hver kan køre i modsat retning og på den måde få robotten til at køre sidelæns på underlaget. Foto: Silas Bang

Et savnet dyr

Jeg er ret sikker på, at mange studerende hurtigt vil vågne fra deres skriveborde, hvis Robomaster S1 triller ind i klasseværelset.

Og mine små børn og undertegnede legebarn vil bestemt også savne det mekaniske dyr, nu den er sendt tilbage til DJI - i samlet stand.

Pris og tilgængelighed: Robomaster S1 kan købes i danske onlinebutikker. Set til 4299 kroner.

DJI Robomaster S1 har imponeret på redaktionen med sine bevægelser, der styres med stor præcision fra en smartphone. Foto: Silas Bang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce