Annonce
Kultur

Anmeldelse: Jubilæum med de unge

<p>Et fortrinligt spillende Århus Sinfonietta markerede UNM?s 70 års jubilæumskoncert mandag aften. Foto: Swami Silva/UNM</p>

Fødselsdagsfest hele ugen for Ung Nordisk Musik, som fylder 70.

Nu skal man ikke gøre sig munter over, at en musikfest med ordet UNG i titlen fejrer 70-året for sin opståen - især ikke når man som undertegnede var med for snart 50 år siden, da festen i 1968 blev holdt i Århus. Heldigvis kommer der hele tiden nye unge komponister til. Deres optagethed og glæde ved at være sammen er smittende, og arrangementet er såre vigtigt for den - trods alt - forholdsvis lille kreds af kunstnere, der har valgt kompositionsmusikken som felt.

Annonce

Således var det (igen) en fornøjelse at mærke stemningen, nu i og uden for Symfonisk Sal, hvis publikum i mange sammenhænge ellers har en alder, der nærmer sig UNM's: De unge var der. Det var en anden lyd!

Jubilæumskoncerten - for en sådan var det - bød også på en anden lyd. Anderledes end de traditionelle symfoniske koncerters og sådan set også anderledes end man kunne forvente af UNM. Det skyldtes, at man havde valgt at tage en tur ned ad Ung Nordisk Memory-lane og få præsenteret værker, der tidligere havde været spillet på UNM. En rigtig god ide med sådan et klingende hjørne af den unge musikhistorie.

Fra Axel Borup-Jørgensens lille serenade for strygekvartet fra 1948, som var åbningsværk, og allerede til næste værk af Magne Hegdal fra 1975 var det slående, hvor stor forskel der er på det musikalske udtryk - fra efterkrigstid til moderne tid. Fra melodik, tonalitet og traditionelt ensemblespil til et langt mere instrument-individualiseret og dissonanspræget udtryk.

Også udviklingen i ensemblernes sammensætning er interessant at notere sig: Man afprøver nye konstellationer og dermed nye klangverdenen. Det kom klart til udtryk i Madeleine Isakssons "Tång" fra 1983, hvor hele den dybe bund af træblæsere blev kombineret med harpe, cembalo, cello og kontrabas. Første del var præget af blæsernes mørke og med, ja, fagot-lys i en mere og mere talende, bevægelig karakter. Senere blev den afløst af en ny poesi fra strengeinstrumenterne, hvor nu de dybe blæsere var "på besøg", inden en klarere melodik fra det nu lyse engelskhorn førte mod et antydet drama. Hele værket, også den helt stille udklang med harpen og de pizzicerede strygere, var et spændende og vellykket eksempel på afsøgning af udtryk i 80'erne.

Juliana Hodkinsons søgen efter tøven i "Some reasons for hesitation" fra 1999 består af klangøjeblikke, ja rækker af dem, med en form for acceleration indbygget. Hun arbejder både med traditionel instrumentbehandling og med alternative anblæsninger og strøg, med luft- og støjlyde. Men at tøve er ikke det samme som at stå stille. Anslag af agression fornemmes, bevægeligheden er i verden nu, en brudt dur-treklang dukker op som en ubestemmelig hilsen, inden værket tynder ud til næsten ingenting i lydøjeblikke fra violinen - spillet med stor ro af Birgitte Bærentzen Pihl.

Århus Sinfonietta, hvis musikere flot stillede op i alle de kombinationer som de forskellige værker krævede, lukkede koncerten med det hele unge, nemlig "fix" af den finske komponist Lauri Supponen. Værket har noget mahler'sk over sig i den måde forskellige former for folkelighed, også den mere bombastiske, kommer til udtryk undervejs. Heltelyd og dramatiske tutti-slag veksler med såvel en stryger-naturidyl som en antydning af folkedans og mod slutningen en markedsmusik, der afslutter i ren slagtøjslyd. "fix" var udvalgt af arrangørerne som repræsentant for det nye. Et godt valg, som fik en fortrinlig opførelse af Århus Sinfonietta under Daniel Moreiras ledelse.

FAKTA - UNM jubilæumskoncert

Axel Borup-Jørgensen: Lille Serenade (1948).
Magne Hegdal: Sonate (1975).
Hjálmar H. Ragnarsson: In Black and White (1978).
Madeleine Isaksson: Tång (1983).
Juliana Hodkinson: Some reasons for hesitation (1999).
Lauri Supponen: fix (2015).
Århus Sinfonietta, dir.: Daniel Moreira.
Musikhuset, Symfonisk Sal, mandag aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce