Annonce
Aarhus

Anmeldelse: Lækre kokkerier på lecoq

Madanmeldelse af Le Coq i Graven

Lidt men lækkert er recepten hos den hyggelig franske restaurant, hvor kun betjeningen halter en smule.

Annonce

Det er en trend, der startede med åbningen af den spanske tapas-restaurant Canblau i Klosterport, og som efterhånden har spredt sig til massevis af århusianske restauranter.

Madanmeldelse af Le Coq i Graven

Den traditionelle tre- eller fire retters menu er afløst af et menukort, hvor alle retter serveres i forretstørrelse, og hvor prisen så er sat markant ned, så man kan prøve lidt flere forskellige retter og smagsoplevelser.

En af de restauranter, der med succes er gået den vej, er den lille og hyggelige restaurant LeCoq i Graven i Aarhus. Her kan man vælge mellem 12 forskellige små lækkerier, der koster mellem 80 og 110 kroner.

Stedet, der ud over restauranten også rummer en fantastisk café med byens bedste bordfodbold-spil, har altid været kendt for at servere god fransk inspireret mad, og det ry lever den afgjort stadig op til.

Vi havde på forhånd bestilt bord, og det viste sig at være en rigtig god ide. For selv om det en råkold og trist tirsdag aften, var der fyldt til sidste plads.

Godt for ejerne men samtidig også LeCoqs svaghed. For stedet eneste - og tilsyneladende forholdsvis uerfarne - tjener, var kommet på en stort set umulig opgave. Hun leverede en humørfyldt indsats og kæmpede det bedste hun havde lært, men det var umuligt for hende at nå det hele.

Derfor var der flere gange i løbet af aftenen, at vi følte os en anelse glemt, og det var synd. For når køkkenet holder så højt niveau, som det er tilfældet, er det en skam, at betjeningen skal trække ned.

Lecoqs køkkenchef, Morten Kjer Petersen, var for nylig med i finalen ved DM for kokke, og derfor var vores forventninger til aftenen også store.

Det levede Morten Kjer Petersens mad generelt fint op til, selvom starten ikke var den mest overbevisende.

Min medspiser lagde ud med gedeost, mens jeg fik serveret torskerogn.

Gedeosten var gratineret og lå på et leje af forskelige beder. Visuelt var det imponerende, men osten var knap så prangende. Mængden var yderst beskeden, og smagen lidt fad og uden den bid som gedeost normalt har.

Min torskerogn blev kaldt torskebukser og ankom i selskab med kapers, rugbrød og sauce hollandaise. Men selv om hollandaisen var overordentlig lækker og havde den helt rette balancen mellem syre og fedme, var det ikke nok til at hive torskerognen op over det ordinære.

Ordinære kan man til gengæld på ingen måde beskylde de næste retter for at være. Tværtimod var det aftenens højdepunkter og virkelig noget, der udløste tilfredshed ved bordet.

De to retter var henholdsvis pighvar og grillet sort hummer.

Pighvarren var overhældt med en meget velsmagende fiske fumé, og hertil blev serveret jordskokker i forskellige teksturer, æbler og purløgsolie. Fisken var perfekt stegt og blandingen af jordskokker og æbler gav fint modspil, så balancen mellem syre og fedme sad lige i skabet.

Lige så stor tilfredshed var der med hummerretten, hvor store stykker grillet hummer svømmede rundt i en fantastisk hummerglace. Hertil kom en gang pocheret porre og en fin citron confit. Ren nydelse.

Til de første retter nød vi tre glas hvidvin af forskellig art og oprindelse, og hvor specielt et glas Pouilly Fuisse »Les Crays« fra Domaine E. Forest passede perfekt til de fiske-inspirerede retter.

De næste to retter på bordet var henholdsvis gravad rådyr og stegt foie gras.

Igen to glimrende retter men med foie grasen som vinder i den interne konkurrence.

Rådyret lå på en bund af salat, tranebær og peberrod, men kødet skuffede en smule og manglede den vildtkarakter, der skulle udfordre de øvrige ingredienser.

Til gengæld var min ledsager fuldt tilfreds med sin foie gras, der var perfekt stegt og sammen med brioche, pære og et lille stykke røget andebryst skabte en kraftfuld ret, uden at fedmen fra leveren fik overtaget.

Også de to sidste »hovedretter« fik rosende ord med på vejen. Her var der tale om henholdsvis fasan og kalvefilet.

Fasanen blev serveret som bryst og rillette i en simpel med velsmagende udgave i selskab med forskellige pocherede rødder. Enkelt men fint afstemt.

Kalven havde til gengæld tilbragt fire timer i 54 grader pocheret i hønsefond, og det havde gjort den godt. I hvert fald fremstod den både mør og meget smagfuld. Den var perfekt stegt og gik fint i spænd med gulerod, selleri og fedtegrever, som også lå på tallerkenen.

Selv om retterne »kun« serveres i forret-størrelse, var mæthedspunktet ved at være nået. Men vi valgte alligevel at slutte af med en omgang sveskeis og dehydreret chokolademousse. Fine afslutninger på et glimrende måltid.

I alt lød regningen på 1515 kroner, og det er en særdeles fair pris for 10 retter, tre glas hvidvin samt en flaske rødvin.

Bortset fra enkelte mindre svipsere, var det mad på et højt niveau hele vejen igennem. Det omsætter vi til fire stjerner af den helt store slags, og når der bliver ofret lidt flere ressourcer på betjeningen er vejen til den femte stjerne kort. Derfor skal stjernerne også følges af en stor opfordring til at lægge vejen forbi og smagen maden fra Lecoq.

For den er hanengalme go.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgmester overvejer at aflyse festugen: Afgørelse træffes mandag

Aarhus For abonnenter

Borgerlige partier sikrer festugen: Lad os ikke styre af frygt

Aarhus

Nye tal om corona-bølgen: På et døgn er der fundet 44 smittetilfælde i Aarhus

Annonce