x
Annonce
Kultur

Anmeldelse: Lystig stumfilms-dans

<p>Pressefoto: Don Gnu</p>

Don Gnu gør i ?A Snowball's Chance in Hell? alt ud af ingenting på en befriende humoristisk og skødesløs charmerende vis.

Det er ikke bare kaffekanden som sprutter, men hele forestillingen som bobler af fryd og glæde, når Don Gnu indtager den lille scene på Bora Bora med deres urpremiere "A Snowball's Chance in Hell".
Annonce
Typisk for kompagniet er der lune på spil fra allerførste færd. Forestillingen lader stumfilmen møde dansen i et yderst velintegreret udtryk. Indledningsvis kommer de to dansere i 1920-er look meget langsomt til syne bag en hvid (film)skærm. Med sig har de en - viser det sig - essentiel kaffekande. En kaffekande som kort tid efter går igen i det hav, vi ser på en lille knitrende film. Og en kande, som på finurlig vis på scenen er inkorporeret i det Storm P-agtige stumfilmskamera, de to opfinderglade dansere har skruet sammen.
Kendere af Don Gnu's danseunivers vil kunne nikke genkendende til den legende måde hvorpå forestillingen løber hen over scenen. Drillerier og det anderledes skæve er faste ingredienser i makkerparrets, Jannik Elkærs og Kristoffer Louis Andrup Pedersens, koreografiske DNA. Og publikum elsker det. Små på sin vis ubetydelige handlinger trækkes stemningsfuldt i langdrag, for derved at skabe betydning ved at dvæle ved detaljer og stemninger. Eksempelvis entrerer de to dansere scenen med to gamle teaterlamper. Lamperne støjer. De knirker og deres tunge ledninger klasker tungt mod dansevinylet. Don og Gnu triller sindigt lamperne hid og did for - viser det sig - 'omsider' at lave en opstilling klar til at starte en stumfilmsoptagelse. Og herfra udvikler forestillingen sig så ellers i en flot veksling og et flot samspil mellem performance, dans, film, musik, sang og publikuminteraktion.

Turbo og charme

Kvaliteterne ligger i timingen, i det løjerlige interiør, i de to danseres meget ansigtsudtryksfyldte samspil, i den tætte forbindelse mellem alvor og sjov og i den overraskelsesfyldte måde hvorpå danserne varsomt tager direkte og tæt kontakt til publikum.
Don og Gnu gebærder sig på mange måder som to Chaplin-klovne tilsat nutidstunet kropslig råstyrke. Underfundigt charmerende og med turbo på det fysiske dirigerer, tjatter og slås de sig gennem en række episoder, som på en eller anden måde hylder stilhed, pauser, kærlighedslængsel, fyrige energiudladninger, fejltrin og fortræd.
Vi er i et univers hvor oplevelsen og underholdningsværdien ligger i overværelsen af en diskret magtkamp om hvis arm, der skal ligge øverst. På andre tidspunkter bliver der skabt humor via ben, der dribler som en bold. Gennem skøre fugleskrig, faretruende togtrut, raslende kaffebønner, boblende drikke, kærlighedsfyldte kjoler, som forsvinder væk, eller blomster, som bliver serveret med bare tæer.
Det kan varmt anbefales at opleve hvordan alle disse løjer begået af Don Gnu (som i øvrig er huskunstnere på Bora Bora) hænger sirligt sammen, og til hvilken skøn musik og sang af Alice Carreri det hele bliver til.

FAKTA - A Snowball's Chance in Hell

Performance & koreografi: Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen.
Dramaturgi & visuelle medier: Christoffer Brekne.
Musik: Alice Carreri.
Teknik og lys: Peer Mariboe.
Producer: Sigrid Aakvik.
En forestilling af Don Gnu - Physical Theatre and Film.
Co-producent: Bora Bora.
Urpremiere 15.11.16 kl.20:00 på Bora Bora.
Spiller også her 16 og 17.11 samt 21-25.11, alle dage kl.20:00.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Øllet kunne alligevel blive billigere: Lørdag er de gyldne dråber gratis på Aarhus-værtshus

Annonce