Annonce
Kultur

Anmeldelse: Multifarvet funk ramte pandehulen

<p>Trompetisten Palle Mikkelborg (billede) og den amerikanske saxofonstjerne David Liebman spillede en koncert med det århusianske bigband Blood Sweat Drum + Bass. Repertoiret bestod af Mikkelborg-numre fra ?Aura?-projektet samt kompositioner af de unge århusianske musikere. </p><p>Foto: Scanpix</p>

Palle Mikkelborg og David Liebman i vellykket samarbejde med århusiansk storband.

Det forunderlige ved Mikkelborgs spil er, at det ofte lyder som om, han står og blæser varme trompettoner i et bundfrossent univers. Og får ting til at tø omkring ham.

Annonce

Og med den amerikanske saxofonguru David Liebman ved siden af, var det en fryd at høre udvekslinger af håndspillede, æterisk dirrende klange inspireret af den store verden derude.

Anmeldelse: Palle Mikkelborg og David Liebman

  • Mikkelborg/Liebman/Blood Sweat Drum + Bass
  • Musikhusets foyer mandag kl. 20

De hårde elementer og beats sørgede det unge århusianske musikkollektiv Blood Sweat Drum + Bass for. De unge folk er gået hen og blevet lidt af et fænomen, fordi de krydser genrer som ingen andre bigbands herhjemme (sidste år var de med i Mikkelborg og Mike Sheridans fælles projekt). De fyldte godt på Musikhusets foyerscene mandag: sangerinder, tromboner, kæmpe rytmesektion og folk på elektronisk grej. Samlet over 20 musikere, som med dirigenten Jens Christian "Chappe" Jensen i front gik ombord i "Electric Red" "Yellow", "Blue" og "Violet" fra Mikkelborgs "Aura"-suite fra midtfirserne.

Hård pistolenergi

Denne multifarvede funk (oprindelig komponeret til Miles Davis i midtfirserne) virker måske underspillet på papiret, men er nøje koreograferet, så den gror stille og rammer én i pandehulen. Når man mindst venter det.

Palle Mikkelborgs svedende livtag med eksistensen blev åbnet op af det unge storband, som også bidrog med kompositioner med titler som "Laid Back" og "Smoking Gun".

Et sted blandede Jacob Danielsen en rygende robust saxofonsolo ind i rytmesektionens puls. I et andet øjeblik stod guitaristen Kasper Falkenberg og sang til Mikkelborg med det hvide tørklæde. De bukkede for hinanden. Manden med trompeten lod generøst guitaren spille først. Og med størst volumen.

Et højdepunkt var Wayne Shorters "Angola", som voksede til et intenst orgie af ambient lyd og hård pistolenergi med buldrende rockkaliber fordelt på de mange instrumenter og med hypnotiske indstik fra David Liebman.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce