Anmeldelse: Oplivende og troværdig skilsmisse-hurlumhej

Vinterdæk og bagsædesex, charterrejsefotos, madpakker med mere. Caroline Cecilie Malling har med "Rester af Alice" begået et skønt stykke, som gør, at man, i den time forestillingen varer, det ene øjeblik efter det andet bliver glad over at opleve, at her er en dramatiker, som kan skrue en tekst sammen. Replikkerne er befriende mundrette. Teksten har noget på hjerte - den fortæller en historie om kvinden Alice som bliver forladt af sin mand, Jerome - og vi får det i små hverdagsgenkendelige scenerier, hvor bittersød alvor, vemodighed, rablende humor og galoperende galskab går hånd i hånd eller afløser hinanden i et fantastisk flot flow.

Mallings tekst er lidt som sodavand med brus - det er som om hun holder en fest midt i al det hverdagstragiske og ad humorens vej eksponerer det sørgmodig og triste. Og vi er i de fine små tekstdetaljers paradis. Introscenen slår foreksempel tematikken utroligt godt an ved at gentage det samme lille morgenafskedsscenarie mellen parret blot med den nuanceforskel, at både madpakken og glæden gradvist blegner, for tilslut at ende i et cut.

Alice er også belemret med en mor (fermt og festligt fremstillet af Anni Bjørn). Det er hende som bringer vinterdæk og bagsædesex på banen i en snurrig replikudveksling. Ind mellem Alice's forhold til Jerome og til sin mor skydes som en hvirvelvind nogle scener med en kvinde - sprudlende energisk spillet af Anne Fuglsig. En kvinde som begejstres over den ide, hun får om at ville skrive en bog. Bogideen blive til et novelleprojekt, som forvandler sin til en haiku-digt-udgivelse i et herlig melodiøst forløb. Noget af den samme energi - bare i endnu større grad er der senere i scenen, hvor Kvinden, der er ved at udtørre, bliver reddet - hvordan skal opleves - både for det flotte skuespil og den vitale tekst.

Thomas Biehl spiller troværdigt Jerome. Det samme gør Claus Lund som bartender og som læge - den sidste med ikke så lidt grotesk humor. Marie Sandø Jondals spil som Alice er også oplevelsesværdigt. Jondal skaber en Alice-figur, som er elskelig og rørende. Vi græder og ler med Alice. Foreksempel når hun fortvivlet forsøger at finde sjælero for sin forladthed ved at ommøblere i den lejlighed, hvor hun nu bor alene. Det bliver til mange tragikomiske rokader.

At "Rester af Alice" er så vellykket skyldes også og ikke at forglemme tillige i høj grad Anni Bjørns iscenesættelse. I Gitte Baastrups velfungerende minimalistiske og enkle scenografi, hvor brune kasser kan blive til et hvilket som helst møbel, skaber Anni Bjørn scener som sprutter af humor og strutter af overraskelsesfyldt fantasi. Herlige sang- og dansenumre popper også op, når det opløste ægteskab inklusiv et herligt kor med "Oh darling" af Beatles og Chicagos "If you leave me now" forvandles til et dansegulv. Humor og gakket galskab florerer vel at mærke som et velfungerende middel til at trække tekstens smerte og alvorsfylde frem. Den cocktail har Bjørn næse for at omsætte til scenekunstnerisk formsprog.

Det bliver spændende både at følge Malling og Bjørn. Aarhus er heldige med de to.