Annonce
Kultur

Anmeldelse: Overleveren med den søgende sjæl

Amerikaneren Gregory Porter er en af tidens mest hyldede vokalister. Mandag spillede han koncert som ét af jazzfestivalens hovednavne. Foto: Nanna Ferslev
Det er ikke de romantiske kærlighedssange, som ligger øverst på Gregory Porters sanghylde. Der er meget mere på spil for den store prædikende mand.

AARHUS: Foran 1.000 koncertgæster i Musikhuset Aarhus sang Gregory Porter “I Love You For Sentimental Reasons”, for Nat King Cole har haft en enorm betydning for Porters vej ind i musikken. Men ligesom hos forbilledet er det mere kærlighedssange til menneskeheden – ikke to ad gangen – som optager ham. Et besværligt forhold, der også handler om at huske smagen af bitterhed. Så det bliver selve det kollektive vi lytter til. Os selv. Og opfordringer til at deltage i Porters protestsange, sange om samfundsforandring og helt banalt: Sange om at synge sammen.

Porter er overleveren, som går gennem prøvelserne, og han synger i første sæt i første person ental. Der er næsten et stalker-tema i mange af hans egne sange: Ingen kan stoppe mig, jeg giver ikke op, jeg kommer over det.

Ulasteligt hvidt klædt, men med en lyserød jakke, som var passende krøllet, stod Gregory Porter på scenen og croonede, scattede og brummede prøvelserne i sang efter sang.

Pianisten Chip Crawford lagde varme, groovy akkorder, som Porter kunne flyde ovenpå med sin messende baryton. Bandet var passende sammensat af vidt forskellige typer, som alle bar hver sin jazzhat.

Annonce

Musikken store hjælpende hånd

Vi i de velpolstrede sæder i mørket deltog i en gospelenergisk koncert med The Preacherman:

“Take me to the alley / Take me to the afflicted ones / Take me to the lonely ones / That somehow lost their way”

Til tider var det som at befinde sig i et bedehus, hvor Porter kom med beskeder om, at selv de dårlige dage med dig er bedre end ensomhed. Beskeder om at lære af historien, om at holde fast og især om musikkens kraft og store hjælpende hånd. Samme hånd som også hjalp et andet stort forbillede, soulsangeren Marvin Gaye.

I det hele taget var 1960’er-æstetikken tydelig. De to tangentspilleres måde at stryge hænderne over klaver og orgel ser man stadig i Mississippis gospelhuse.

I “Musical Genocide” lød det:

“Give me a blues song, tell the world what's wrong / And the gospel singer, giving those messages of love” Og de meddelelser blev modtaget af publikum i Store Sal.

Søgende sjæl

Det bedste bevis på, at Porter evner at sætte fut i forsamlingen er, at alle blandt publikum klappede rytmen uden at bemærke det. Det gjorde de også i Porters store hit, “Liquid Spirit”. Men lys – bare 10 procent mere lys – på publikum ville have gjort Porters mission lettere.

Den mission forstod bassisten Jahmal Nichols, der var den sikre klippe, og kun spillede, når det var nødvendigt. Saxofonistens soloer derimod fyldte alt for meget. Selvom han som en ulydig messedreng knækkede smooth til smuds sound – og vi igen blev mindet på, at menneskeheden ikke er så tilregnelig.

Manden i midten, Gregory Porter, er blevet kaldt jazzguru. Men den 47-årige millionsælgende kunstner fremstår selv som en søgende sjæl, en tigger. Hans hyldest til afdøde sangere, som han savner, forløste han med os i salen: “You can join my band” sang vi, 1000 Porter-disciple, trygt med ham til sidst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce