Annonce
Kultur

Anmeldelse: Respekt, trods alt

Wu - Tang Clan på Northside.

En amputeret Wu-Tang Clan leverede en rodekasse af abrupte vers og forkortede tracks i en rutinepræget optræden, hvor klanens største stjerner aldrig mødte op.

Lad os starte med den positive nyhed: Wu-Tang Clan dukkede rent faktisk op til deres koncert på Northside fredag aften.

Annonce
Wu - Tang Clan på Northside. Lydmanden får et fur...

Eller det vil sige: Noget af klanen havde fundet vej til Aarhus.

Wu - Tang Clan på Northside.

Desværre viste der sig at være hold i de vedholdende rygter om en stærkt amputeret holdopstilling. Og endnu mere trist: De manglende medlemmer var ovenikøbet New Yorker-kollektivets kreative mastermind RZA samt prominente Method Man og Raekwon.

Øv bøv!

Da den resterende klan så tordnede ud på scenen til »Bring da Ruckus« blev skuffelse afløst af rædsel, da de aldrende rappere fuldstændig ramte forbi både beats og hinanden i et inferno af overstyrede mikrofoner og trommehinde-flænsende feedback.

Klanen faldt simpelthen sammen som en soufflé, der var hevet for tidligt ud af ovnen. Det fik en rasende Masta Killa til omgående at sende en ordentlig sviner af sted til lydmanden:

»This is the fucking Wu-Tang Clan up here. We're fucking professionals, so fix these fucking mics man«!

Det hjalp.

Lyden blev en smule bedre, og de efterfølgende »Da Mystery of Chessboxin'« og »Clan in da Front« blev leveret med så megen vrede, at man for en stund følte sig hensat til 1993, hvor »Enter the Wu-Tang (36 Chambers)« ændrede hiphoppen for altid.

Som aftenen skred frem blev koncerten desværre mindre intens og mere rodet.

I fraværet af RZA, Meth og Raekwon samt afdøde Ol' Dirty Bastard var det selvsagt umuligt at fremføre de fleste af Wu-Tang Clans numre i fuld længde, hvorfor DJ Mathematics cuttede løs, så de fremmødte Wu-legender i det mindste fik mulighed for at spytte deres egne rim fra klanens store bagkatalog og diverse soloudgivelser.

Særligt Ghostface Killah, U-God og Inspectah Deck havde ramt formen og leverede glimtvis store ting. Det kunne dog ikke helt opveje skuffelsen over den generelt blodfattige performance.

Wu-Tang Clan var engang verdens farligste gruppe. Den titel er forlængst blevet claimet af andre, og med OFWGKTA's definitive opløsning i sidste måned er den igen up for grabs.

Tronen er imidlertid ikke længere inden for Wu-Tang klanens rækkevidde. Desværre.

Wu-Tang Clan

Northside, Green Stage, Fredag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce