Annonce
Kultur

Anmeldelse: Skæbnesvanger musik

Aarhus Symfoniorkesters udgave af Mahlers 6. symfoni får tæt på topkarakter af avisens anmelder. Her billede af komponisten, der levede i 1860-1911.
Gustav Mahlers 6. symfoni fik en storslået og gribende opførelse i Symfonisk Sal.

ANMELDELSE: Efter at have ladet dirigent og orkester sunde sig oven på kraftanstrengelsen kvitterede publikum med en taknemmelighed og begejstring, der var helt på sin plads efter oplevelsen af Mahlers 6. symfoni.

Oplevelsen havde mange facetter, spændende fra glæden ved at høre det til lejligheden sammensatte, helt store orkester til bevægelsen ved at have hørt et storværk i en fornem udførelse. Mahlers musik kræver både det store kollektiv og stribevis af solister, men chefdirigent Marc Soustrot valgte i forbindelse med fremkaldelserne at fokusere på hele orkestret.

Det var i situationen vel valgt, men nævnes skal det, at Aarhus Symfoniorkesters solomusikere i meget høj grad bidrog til aftenens høje kunstneriske niveau.

Annonce

Bonusoplevelse

Fra førstesatsens start mærkede man Marc Soustrots greb om musik og orkester. De forskellige udtryk og stemningskarakterer i dramaet blev overbevisende præsenteret. At høre de mange strygere var i den sammenhæng en dejlig bonusoplevelse. Det mere gennemsigtige afsnit med allehånde duetteren lå som en smuk oase, før det igen brød løs mod det trampende og huggende. Meget flot gennemført sats, flot afsluttet.

Andensatsen stod i kontrast hertil med en ro over et fint afstemt træblæserafsnit i første del. Senere gik det overbevisende mod den fyldigere klang, det åndede smukt med soloviolinen frem mod den store melodiske bue for fuldt orkester. Med lyden af kobjælder i baggrunden blev man af den banalt smukt sekvenserede strygermelodi sunget og suget ind i en kort skønhedsnydelse.

Herfra var det så som så med skønhedsnydelsen. Trediesatsens scherzo fremviser hele tiden en kant på det forsorent humoristiske. Der vrænges i en sådan grad, at enhver kontakt med hygge er utænkelig. Halvhjertede forsøg i retning af folkedragt bliver til tagfat med det groteske. Orkester og dirigent formidlede det veloplagt og levende.

Heksekedel

Fjerde sats er en Mahlersk heksekedel, der kalejdoskopisk kan veksle mellem det groteske, det bredt bårne i kombination med triumferende signaler og så, pludselig, en lille oase så betagende, at det næsten gør ondt.

Ondt gør det også, da en storladen tuttiopbygning leder til det første hammerslag, hvis rædselsvækkende lyd af dump død sætter den symfoniske klang i skæbnesvanger relief. Efter et splintret slag to er det, trods den sidste rest af forhåbning, næsten ikke til at forestille sig en forsonende afslutning på dramaet. Men dirigent og orkester fortsatte ufortrødent, så at sige, og derved blev oplevelsen af slutforløbet stærkt.

Såvel den samlede orkesteropbygning og –indsats som det solistiske og duetterende spil imponerede i præsentationen af det overvældende i de mange temaers væsen: så mange muligheder. I den tragiske symfoni ender de med at dø hen. En bevægende symfonisk rejse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce