Annonce
Kultur

Anmeldelse: Skæbnesvanger musik

Aarhus Symfoniorkesters udgave af Mahlers 6. symfoni får tæt på topkarakter af avisens anmelder. Her billede af komponisten, der levede i 1860-1911.
Gustav Mahlers 6. symfoni fik en storslået og gribende opførelse i Symfonisk Sal.

ANMELDELSE: Efter at have ladet dirigent og orkester sunde sig oven på kraftanstrengelsen kvitterede publikum med en taknemmelighed og begejstring, der var helt på sin plads efter oplevelsen af Mahlers 6. symfoni.

Oplevelsen havde mange facetter, spændende fra glæden ved at høre det til lejligheden sammensatte, helt store orkester til bevægelsen ved at have hørt et storværk i en fornem udførelse. Mahlers musik kræver både det store kollektiv og stribevis af solister, men chefdirigent Marc Soustrot valgte i forbindelse med fremkaldelserne at fokusere på hele orkestret.

Det var i situationen vel valgt, men nævnes skal det, at Aarhus Symfoniorkesters solomusikere i meget høj grad bidrog til aftenens høje kunstneriske niveau.

Annonce

Bonusoplevelse

Fra førstesatsens start mærkede man Marc Soustrots greb om musik og orkester. De forskellige udtryk og stemningskarakterer i dramaet blev overbevisende præsenteret. At høre de mange strygere var i den sammenhæng en dejlig bonusoplevelse. Det mere gennemsigtige afsnit med allehånde duetteren lå som en smuk oase, før det igen brød løs mod det trampende og huggende. Meget flot gennemført sats, flot afsluttet.

Andensatsen stod i kontrast hertil med en ro over et fint afstemt træblæserafsnit i første del. Senere gik det overbevisende mod den fyldigere klang, det åndede smukt med soloviolinen frem mod den store melodiske bue for fuldt orkester. Med lyden af kobjælder i baggrunden blev man af den banalt smukt sekvenserede strygermelodi sunget og suget ind i en kort skønhedsnydelse.

Herfra var det så som så med skønhedsnydelsen. Trediesatsens scherzo fremviser hele tiden en kant på det forsorent humoristiske. Der vrænges i en sådan grad, at enhver kontakt med hygge er utænkelig. Halvhjertede forsøg i retning af folkedragt bliver til tagfat med det groteske. Orkester og dirigent formidlede det veloplagt og levende.

Heksekedel

Fjerde sats er en Mahlersk heksekedel, der kalejdoskopisk kan veksle mellem det groteske, det bredt bårne i kombination med triumferende signaler og så, pludselig, en lille oase så betagende, at det næsten gør ondt.

Ondt gør det også, da en storladen tuttiopbygning leder til det første hammerslag, hvis rædselsvækkende lyd af dump død sætter den symfoniske klang i skæbnesvanger relief. Efter et splintret slag to er det, trods den sidste rest af forhåbning, næsten ikke til at forestille sig en forsonende afslutning på dramaet. Men dirigent og orkester fortsatte ufortrødent, så at sige, og derved blev oplevelsen af slutforløbet stærkt.

Såvel den samlede orkesteropbygning og –indsats som det solistiske og duetterende spil imponerede i præsentationen af det overvældende i de mange temaers væsen: så mange muligheder. I den tragiske symfoni ender de med at dø hen. En bevægende symfonisk rejse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Uro efter politiskud i Gellerup: Påsatte brande og stenkast i løbet af natten

112

Østjyllands Politi: - Han trængte ind bag afskærmning og ville ikke lægge kniven

Annonce