Annonce
Kultur

Anmeldelse: Skousen & Ingemann

Rockparret Skousen & Ingemann red på en blåsyret bølge på VoxHall.

Annonce

»Hallo hallo. Så er vi klar«.

De havde glædet sig så meget, så mundharmonikaen var blevet glemt ude bagved.

Ligesom sidste års genforeningskoncert på VoxHall bestod aftenen af en række af de kendte numre fra bagkataloget: »Bare vi får kærligheden med«, »Kaptajnen«, »Jeg vender mig i sengen«, »Stenløse«.

Ingen opdatering med sange fra Niels Skousens nye Nikolaj Nørlund-producerede udspil »Smil eller dø«, som har høstet mange roser og igen bragt Skousen frem i inderkredsen af danske rockmænd.

Her var kun materiale, som de to har fælles ejendomsret over.

Mænd af den store og larmende danske rock er de begge. Et »lydspor til hippiedanmark« kaldes deres fælles milepæl »Herfra hvor vi står« fra 1971 (som altså allerede har fejret 40-års jubilæum).

Så vidt jeg kan tælle, er det 46 år siden, at Skousen debuterede som musiker på Young Flowers' album »No. 2«.

Årsdagene er måske ikke så lette at hitte rede i når det gælder Skousen & Ingemann, som også spurgte til vores drømme.

Ja, hvordan går det lige med dem?

Publikum bestod også af mange unge, som så ud til at have en fest. Og det var sjovt at se Peter Ingemann henvende sig til dem i washed pink skjorte og gule briller, som han ser den moderne verden igennem. Han bød »velkommen til Checkpoint Danmark« og mindede om, at «de ting, vi beskæftigede os med dengang, kan ikke sammenlignes med de ting, vi beskæftiger os med i dag«.

Det er klart. Men sangene lød så nye. Så provokerende up-to-date.

I »Professionel« kom opskriften på, hvordan man bestiller hjælp, når konkurrencestaten brænder på. Virkelig fremragende at høre Per Frosts skæve guitarvrid, der nærmest voldede sig ind i det hele og også skubbede på versene i »Den fremmede«, så de flød på en blåsyret bølge.

Og så kom »Gennemtræk i hovedet« og den glade rocker »Den sidste tur i baljerne«.

I over 20 år led Niels Skousen af en skriveblokade, som han for nyligt har forklaret hang sammen med en følelse af ikke at være »i takt med tiden«.

Karrierens første sange har han også kaldt »sange til solnedgangstider«. Og måske er det stadig det, som fascinerer i dag, hvor Eik Skalø fra Steppeulvene såmænd også er dukket op af gemmerne og fascinerer en ny generation.

Pigerne, der dansede løs på VoxHall til musik, der om noget var med til at indvarsle uhørte toner i dansk rock både tekstligt og musikalsk. Og som stadig er svær at ryste af sig.

Med »Herfra hvor vi står« og »Knud Lavard« blev låget lukket for en aften i selskab med et par, som bestemt ikke er hægtet af tiden men stadig definerer den på deres helt egen måde.

Skousen og Ingemann
VoxHall, torsdag 19. marts

Annonce
Annonce
Aarhus

Militærpolitibetjent død i tjenesten

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF-træner klar til sølv-brag: Det er jo helt vildt, at vi står her og nu kun er to point efter FCK

Aarhus

Sommerjazzen er i fuld sving

Annonce