Annonce
Kultur

Anmeldelse: Smertefyldte brevudvekslinger

<p>Filuren og Syddjurs Egnsteater er nu klar med sidste del af serien, »Hjerterum«, der begyndte med »Livets blå tone« i 2014. I 2015 fulgte »Livets blå bølge« (billedet). 8. september er der premiere på »Den blå tid«, som afslutter den historiske kærlighedstrilogi. Foto: Martin Busborg.</p>

»Den Blå Tid« er en barsk og varm fortælling om krig og kærlighed.

Som dramatiker fortsætter Hege Tokle med teaterstykket »Den Blå Tid« den hjertevarmefyldte stil, som hun også skrev de to foregående stykker »Livets Blå Tone« og »Livets Blå Bølge« i.
Annonce
Alle tre tekster er inspireret af autentiske kærlighedshistorier fra tiden mellem 1830'erne op til og med 2. Verdenskrig. Historier fyldt med tro, håb og kærlighed.
I »Den Blå Tid« følger vi den unge norske modstandsmand Andreas, hans unge kone Alfhild og den gamle kvinde Marlene, som arbejder i den tyske koncentrationslejr Sachenhausen med at censurere de breve, fangerne leverer til forsendelse.

Fra torsk til totur

Allerede fra de første scener er stemningen intens og ladet med både patos og farlighed. På teksten og på Johanne Fossheims og Andreas Ven Langøs spil som det unge norske elskende par mærker vi sitrende kærlighed. Samtalen er omkring aftensmad og torsk.
Men det fremgår tydeligt, at der også er frygt og fare på spil. Alvoren bliver helt konkret, da fokus kort tid efter skifter fra forgrundens kærlighedssvirrende rum til en barsk forhørsscene i baggrunden bag en transparent væg: Andreas sidder med ryggen til og bliver afhørt af nazister.
Derfra ryger han først til arbejdslejren Falstad i Norge og siden til KZ-lejren Sachsenhausen i Tyskland.
Det fine ved forestillingen er, at den både er meget konkret og samtidig ladet med følelsesfulde stemninger. Det gælder på tekstsiden (hvor kærlighedsbrevvekslinger fylder meget, som de også gjorde i de to foregående tekster), i iscenesættelsen og i skuespillet.
Niels Secher har med en brun-grå scenografi sørget for, at spillet let både kan være både hjemme hos den så hastigt efterladte Alfhild, i forskellige koncentrationslejre og på en bondemands loft. Og Errol Maynard forstærker med sine dokumentaristiske sort-hvid animationer oplevelsen af de forfærdelige forhold under 2. Verdenskrig.
Det giver intensitet og livfuldhed til stykket, at Brincker lader brevoplæsningerne vandre mellem personerne, så vi f.eks. begynder med at høre Andreas sige højt, hvad han skriver fra sin hårde KZ-seng, og derpå hører Alfhild læse brevet videre, mens hun sidder hjemme på en stol i scenens baggrund. Det kan også være Dorthe Hansen Carlsen, som med tydelighed og detaljer spiller censurlæseren Malene, som begynder med at læse et brev, som Alfhild eller Andreas så fortsætter. Personernes reaktioner er også tydelige at aflæse kropsligt. Forskrækkelse, lidelse, håb, forventning, glæde og lidelse.

Ydmygelser og afsavn

Lidelse er der meget af. Og den får nuancer og lag i kraft af gentagelser. F.eks. får vi først en beskrivelse af, hvordan nazisterne ydmygede jøderne ved at tvinge dem til krybende på alle fire at samle visne blade på koncentrationslejrens gårdsplads op med munden. Senere bliver det Andreas' tur til at gøre det samme. Det sker, da lejrens brev-censurlæser Malene beordrer ham ned for at samle de kærlighedsbreve op, som hun nægter ham at sende og selv beholder, fordi det er den måde, hvorpå hun tror, at hun kan udholde det savn og den længsel, hun nærer, efter at blive genforenet med den Carl, hun elsker.
At have set de to foregående stykker i trilogien er ingen forudsætning for at få noget ud af »Den Blå Tid«. Men det giver nogle ekstra dimensioner, at vi har mødt en kvinde ved navn Malene før. En kvinde, der - som her - kikker op mod månen, når den er fuld, og sender sin elskede Carl kærlige tanker. Ligesom det virker pirrende, at der i alle tre stykker indgår en spilledåse til opbevaring af kærlighedsbreve. I 2017 bliver trilogien skrevet sammen under titlen »Hjerterum«. Man kan ikke andet end at glæde sig til at opleve, hvordan det fungerer.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce